11.03.2008

Populistisk, hyklerisk, kvalmende.

Forfatter: Arne Hornborg

Villy Søvndal har set lyset, men spørgsmålet er hvor meget og hvor længe

 

Villy Søvndal har pludseligt fundet ud af, at Danmark må føre en stram udlændinge politik, føre en hård kurs over for herboende, utilpassede af udenlandsk (islamisk) herkomst.

Det er da glædeligt om end temmelig sent Søvndal har gjort den personlige opdagelse.

Søvndal er så euforisk over sin åbenbaring så han opfatter sig som ham og ham alene der gør Regering, Folketing og almenvældet opmærksom på sine nys opdagede problemer.

Nu vil Søvndal til, med hård hånd, at føre den politik som han altid har klandret Dansk Folkeparti for at føre.

Søvndal overser, i sin euforiske selvglæde, at det netop var Dansk Folkeparti der, siden partiets start, har kæmpet mod den hidtil førte, alt for slappe politik på indvandring/flygtninge området.

Helle Thorning kan næsten ikke få armene ned af bar begejstring over Søvndals kovending.

Hillemænd! Her er VIRKELIG tale om kvalmende, hyklerisk populisme.

Ingen har som SF, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre altid forsøgt at snavse Dansk Folkeparti til på grund af partiets saglige holdninger på udlændingeområdet.

Det skortede aldrig på usaglige beskyldninger mod Dansk Folkeparti fra de tre partiers side.

Ethvert tiltag, ethvert forsøg på at få en saglig debat igang på indvandrings/flygtninge spørgsmålene blev fra de tre partiers side mødt med skældsord. Racisme, berøringsangst, fremmedfjendskhed og mere af samme slags. Ingen grove beskyldninger var de tre partier fremmede.

Selv indenfor de tre partiers egne rækker blev enhver form for saglig debat knust. Eksempelvis Karen Jespersen og Ishøjs tidligere borgmester Per Madsen.

De tre partier, der om nogen, var skyld i at Danmarks grænser stod åbne som ladeporte, med alle de problemer det har givet og stadig giver.

NU er de tegninger af Muhammed pludselig nødvendige hvor de førhen var, grove, krænkende, sårende, manglende forståelse for andres krænkede følelser.

Søvndal vil arrangere en demonstration mod ,,mørkemænd”, dem han tidligere med så stor iver forsvarede. Den euforiske bannerfører vil imidlertid ikke tillade at Dansk Folkeparti deltager i HANS demonstration, vil ikke tillade at Pia Kjærsgaard taler til forsamlingen i HANS demonstration.

Men, selvfølgelig… indrømme ALLE sine tidligere fejltagelser på ÉN GANG, det er vist for meget forlangt, selv af Villy Søvndal.

Lad os nu se. Vi er sikkert mange der venter spændt på hvad der sker med SF og Socialdemokraterne. Vil de sætte handling bag de forblommede ord, eller fuser luften ud af ballonen… som sædvanligt.

 

 

 

 

 

 


No virus found in this incoming message.
Checked by AVG.
Version: 7.5.518 / Virus Database: 269.21.7/1324 - Release Date: 10-03-2008 19:27

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810