06.03.2008
Fruen fra Frederiksberg
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Margrethe Aukens måde at ræsonnere på må være guf for en psykiater
Det var en god dag, da SF´s formand Villy Søvndal trådte i karakter, og satte de militante islamister på plads. Det vil SF´s bagland ved nærmere eftertanke utvivlsomt støtte op om.
Uagtet hvor man befinder sig i de politiske landskab, bør der her i Vesten være enighed om, at ytringsfriheden, og tredelingen af magten ikke kan gradbøjes. Det er fundamentet for demokratiet.
Men der en enkelt SFér, der ikke har fattet disse afgørende begreber.
Det er fruen fra Frederiksberg, Margrethe Auken. Ifølge Nyhedsavisen, den 5. marts siger hun følgende:
"Villy (Søvndal red.) er med til at mobbe det muslimske mindretal, når han siger, at tegningerne var nødvendige.
... For mig handler ytringsfriheden om at slå på dem , der er større end én selv, og ikke på dem, der er mindre end én selv."
Det må være altervinen, der er ved at gøre sin virkning på Margrethe Auken´s tankevirksomhed,- hvis det er tilfældet, - så er hendes indsigt i demokratiets grundfundament yderst begrænset.
Kilde: Nyhedsavisen den 5. marts 2008.
Fremhævelse:PVJ.
|