20.02.2008
Lærd vurdering.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Koranskoler brænder ikke ned, - kun de demokratiske...
Alene i den forgangne weekend har Rigspolitiet kunnet tælle 21 store brande og 570 små brande påsat af unge nydanskere. Flere er kommet til de seneste to døgn.
I fredags var der demonstration i København, hvor op imod 1000 muslimer gik igennem byen og råbte taktfast "`Hån og hetz - ytringsfrihed er en pest´" Man kan roligt hævde, at det er noget nyt i det fredelige Danmark.
Det store spørgsmål er, om de mange slappe danskere er ved at vågne op. Jeg tror det ikke. De fleste danskere håber blot på, at det ikke rammer deres boligkvarter, skole eller børnehave. Det er trist, at dette er virkelighedens Danmark. Situationen er nemlig alvorlig. Ifølge professor i islamisme ved Aarhus Universitet,Mehdi Mozaffari skyldes vreden og ødelæggelserne ikke social fattigdom eller marginalisering, - men et religiøst had til demokratiet. Samt at de unge mener, at demokratiet er imod Allahs vilje.
Til Nyhedsavisen siger Mehdi Mozaffari følgende:
"Det er meget vigtigt at holde sig for øje, at de brænder de demokratiske skoler ned, men ikke koranskoler. De lærer det fra nettet og de arabiske tv-stationer, som de konstant bliver påvirket af. Det får dem til at opfatte Danmark som en kampscene. De bor fysisk i Gellerup eller Vollsmose, men er mentalt i Afghanistan"
Kilde: Nyhedsavisen tirsdag den 19. februar 2008. Peter Thiemann. Fremhævelse:PVJ.
|