17.02.2008
De borgerlige er vågnet
Forfatter: Ole Steenen
Efter 8 døgn med omfattende hærværk og terror i Danmark, vågner de borgerlige
Hip Hip Hurra! De borgerlige er vågnet.
Efter 8 døgn med omfattende hærværk og terror i Danmark, vågner de borgerlige:
De kræver sandelig stramninger.
Hallo, hallo!
Det er da fantastisk!
Sikke en hurtig reaktion.
Søren Pind ønsker bl.a. en hurtig indsats, så man kan tage balladen i opløbet. Det er sikkert derfor, han selv reagerer med lynets hast!!!! Nu forstår man bedre, at han hedder Pind. Den sidder han meget længe på.
Danmark har soldater mange steder i verden bl.a. for at forsvare diverse landes forsøg på opbygning af demokrati.
Derfor kan man spørge sig selv, om der er helt udsolgt.
Eller med andre ord: Hvor har det danske militær, som vi er så stolte af, været i de seneste 8 døgn?
Anders Fogh Rasmussen, Danmarks statsminister, har også meldt sig på banen for at give udtryk for sit syn på den seneste tids hærværk og terror. Det skete på TV i aften – og det er da rigtig dejligt.
Nu er vinterferien jo også vel overstået!!!
Lad os håbe statsministeren udkommanderer militæret.
Vi må se at få ryddet op, så danskerne atter kan få freden tilbage i deres land.
Find hærværksmændene og terroristerne og få skrevet regninger ud – og send så ballademagerne ud af landet.
Regningerne kan de betale over netbank. Det er der ingen problemer i. Vi lever jo i en moderne tid.
Eller gør vi!?
|