25.10.2003
Det tavse orakel fra Rådhuspladsen
Forfatter: PVJ
Dansk Industris direktør Hans Skov Christensen har ved mange lejligheder plæderet for, at det er bydende nødvendigt med indvandring til Danmark, hvis vi skal kunne opretholde samme økonomiske niveau i fremtiden. Hvis Hans Skov Christensen følger med, vil han kunne se, at samtlige lande i EU-området nu er i den situation, at der ikke er arbejde nok til alle. Derfor har samtlige arbejdsministre i EU for en uges tid siden også tilbagevist et forslag fra Kommissionen om, at EU skal løse sine problemer med import af arbejdskraft. Man må håbe at samme virkelighedserkendelse når til Dansk Industris hovedkvarter på Rådhuspladsen. Virkeligheden er jo den, at fremtidens store problem bliver, at meget af den grove industriproduktion flytter til andre himmelstrøg, hvor arbejdskraften koster en femtedel eller mindre i forhold til en dansk løn. Det er en proces, der i fuld gang, og udviklingen er tiltagende. Det betyder, at arbejdsløsheden for især ufaglærte bliver stigende. Ja selv i IT-sektoren bliver der dagligt flyttet arbejdspladser fra Europa til Fjernøsten. Man må spørge Hans Skov Christensen: Hvad vil han gøre ved de mange gæstearbejdere, som i dag går ledige uden udsigt til at komme i arbejde? Og hvad er hensigten med at importere yderligere arbejdskraft? Den gevinst, som Dansk Industri har påstået, der er ved indvandring, er i dag blevet til en økonomisk fremmedbyrde og en folkelig destabilisering, der er hovedårsagen til Danmarks stramme økonomi. "Tillykke " med resultatet, Hans Skov Christensen. Hvorfor er du blevet så tavs?
|