15.02.2008
Hvad der vises i fjernsynet
Forfatter: Ole Steenen
Næppe nogen TV-aften uden negativt indvandrerindhold?
En aften foran TV med samme indhold som så ofte før. (Læs: Der findes vel næppe nogen TV-aften uden negativt indvandrerindhold?)
Respekt!
DR1 – TV-avisen torsdag den 14.2.2008 kl. 21.00.
Citat: ”Hvis vi ikke får den respekt, vi skal have, fortsætter balladen med ildspåsættelse og angreb på alle, som repræsenterer myndighedspersoner.”
Selvfølgelig benytter de unge ikke selv udtrykket ”myndighedspersoner.” Det kan man ikke forvente. Men det er det, de mener.
Dette var budskabet fra de unge med anden etnisk baggrund, som i den seneste tid har hærget bl.a. Kalundborg, Nørrebro, Rødovre og ………
Integrationsmedarbejderen (selvfølgelig med udenlandsk baggrund) udtaler, at de unge er frustrerede over, at ”de ikke kan finde deres identitet.”
Ups! Hold da op.
Det er da synd for dem.
Vi havde ellers lige hørt, at det handlede om, at de kedede sig.
Men det gælder måske kun de unge (med anden etnisk baggrund end dansk) på Nørrebro?
Blev den i øvrigt ikke klaret?
Arbejder Københavns Kommune ikke lige nu for, at de unge hurtigst muligt får et ungdomshus?
Altså, et ungdomshus kun for unge med anden end vestlig baggrund. Det manglede da bare!!
Det handler om integration – og desuden klarer kommunen jo alt!!!!!
(Kommune hører til et af de første ord, man lærer, når man er indvandrer eller kommer som en sådan til Danmark!)
Måske skulle de også bevillige gyngestativer, hvor de unge kan sidde hele dagen, mens deres forældre har travlt med……….?
Forvirret? Tja!
Nå, men denne gang handler hærværket så om identitetskrise. Døden skal jo have en årsag.
Identitetskrise (udlagt af vores udenlandske integrationsmedarbejder) berettiger altså til en systematisk ødelæggelse af uskyldige danske borgeres ejendele og krigslignende angreb på myndighedspersoner så som brandfolk og redningspersonale.
Fedt mand!
De unge kan ikke finde deres identitet.
De vil respekteres – være en del af det, som vi andre har sammen.
Identitetskrise.
Hvad skal man dog stille op for at hjælpe disse forvirrede, uskyldige unge, som ikke kan finde deres identitet?
Skal kommunen opstille biler og containere rundt omkring i disse unges område, så de har flere alternative muligheder for at afbrænde ting?
Eller………..?
Næh, løsningen ligger lige for.
Deres identitet findes i et helt andet, og mere primitivt samfund end det danske.
Eller med andre ord: De må nødvendigvis hurtigst muligt finde tilbage til den tilbagestående kultur, de så dybt sympatiserer med, og som de oprindeligt stammer fra – og tage hele deres familie med.
Og – hvis man skulle tillade sig at være blot en smule præget af egoisme, kan man vel sige, at en sådan repatriering vil være et kæmpe gode, blandt meget andet, for det danske samfunds kriminalstatistik.
Den økonomiske gevinst giver sig selv.
Hvad venter vi på?
Umiddelbart efter TV-avisen fulgte udsendelsen ærligt talt med et interview med tegneren Kurt Westergaard, som på opfordring skabte en tegning af den såkaldte profet Muhammed til Jyllands Posten.
En rigtig fin satirisk tegning, som det desværre kun er de overlegne kulturer, hvor ytringsfrihed er helt naturligt, forundt at forstå.
En uskyldig tegning, som afstedkom mordplaner mod tegneren.
”Muhammedkrisen” kører således videre i de primitive samfund.
Den meget sympatiske tegner forbliver dog en national helt.
|