I dagens (13.02.) Jyllands-Post kan man læse en tankevækkende kronik af Søren Krarup, det burde være pligtlæsning for alle politikere og de såkaldte meningsdannere, men de er vel uden for terapeutisk rækkevidde, som de har været de sidste 30 år.

For et par dage siden brand, hærværk og ildspåsættelse på Nørrebro, foretaget af utilpassede muslimer. Straks råber vores politikere op om eget ungdomshus, det vil sige at det skal belønnes at sætte en bydel i brand. Mordplaner på en dansk tegner, der de sidste 3 måneder med sin kone har levet på skjulte adresser. Det må sandelig siges, at det er en berigelse vi har fået til landet de sidste 30 år. Vi kan koldt konstatere at muslimernes vigtigste bidrag til det danske samfund, som har passet dem op år efter år, har været plat, svindel, tyverier, væbnede røverier, gruppevoldtægter, storstilet salg af narkotika, skyderi på gader og stræder, overfald, social svindel, tricktyverier mod sagesløse ældre, svindel med moms og andre afgifter, og så deres berygtede dødskørsler på offentlig vej.

Hele det kriminelle spekter er dækket godt ind af muslimer. Ja,-kriminalitet, fusk, svindel og humbug, fup og fidus, hvor det overhovedet er muligt, det er muslimens kendetegn, tilsat hans sædvanlige dosis af sygelige fantasier og stålsatte selvhøjtidelighed med krav på respekt, og så den evindelige trang til - hvor det er muligt - at oppiske en konfrontation med det samfund, der har lukket ham ind i landet. Det måtte jo nødvendigvis gå sådan, idet godhedsindustriens halalhippier aldrig har praktiseret konsekvenspædagogik for de kriminelle unge muslimer. De er blevet mødt med en holdning, at man endelig ikke måtte forlange noget, uagtet at kriminalitetsraten blandt unge steg, år efter år. Men man lod bare stå til. Helt perspektivløst bliver det, når man ved, at Indenrigsministeriet for nogle år siden lavede en opgørelse over, hvad f.eks. en familie med 2 børn på integrationsydelse koster samfundet på årsbasis, nemlig 583.000 kroner !

Vores folkevalgte burde for lang tid siden have skredet ind og været konsekvente. Havde konsekvensen været udvisning, ja hvad så?

At snakke og praktisere humanisme overfor muslimerne er håbløst. Her gælder det handling, og derefter et "kirurgisk" indgreb, så man kan få fjernet metastasen. Når ukrudt luges op, så skal man huske at få roden med.

At såre en såkaldt vantro er en dagligdags øvelse, som man som muslim gerne gør. At behandle andre, som man gerne selv vil behandles, det, vi kalder det elementære princip om gensidighed, er ikke eksisterende hos en muslim. Ergo så må grovfilen tages oratorisk i brug, og dermed også tage kampen. Sådan er det. Hvor der h'øvles kommer der spåner.

Kritik af islam er både berettiget, påkrævet og ønskværdigt. Vi danskere skal ikke overgive os til en religion, der dyrker hadet (volden), og som sætter friheden ud af kraft. Muslimernes tros propaganda er et helligt bud, andre religioners mission er en forbrydelse. Ingen vil vel anfægte, at han, muslimen er et menneske, men at han er et anstændigt menneske, der må svaret blive negativt. Lad os som danskere handle derefter.