Der var stor glæde i EU-systemet, da Tyrkiet den 27. september 2004 vedtog den moderniserede straffelov, hvor forslaget om straf for utroskab nu var taget ud. Dette skete som led i forhandlingerne med EU om at bringe Tyrkiets lovgivning op på europæisk standard. Tidligere havde vi i TV-Avisen set en eksalteret kommissær Verheugen fortælle om sit møde med Tyrkiets premiermininster Erdogan, og om hvor let og elegant det var gået, da Erdogan ringede til parlamentsformanden i Ankara, og fik aftalt søndagsmøde i parlamentet, så straffeloven kunne vedtages i en form, der nu var fuldt spiselig for EU-kommissionen. "Min ven, premierminister Erdogan," sagde Verheugen om AK-partiets leder. For venner var de blevet, selv om Erdogan hverken taler engelsk, tysk eller fransk, så samtalen måtte foregå pr. tolk.

Men helt upåagtet af pressen, er der nu indsat en ny artikel 306 i den tyrkiske straffelov, hvor det forbydes at handle imod fundamentale nationale interesser. I det juridiske udvalgs noter til paragraffen er anført, at dette kan omfatte personer, der hævde, at det armenske folkemord fandt sted. Straffen går fra 3 til 10 års fængsel. Dette er altså en statslig holocaustbenægtelse.

Det armenske folkemord fandt sted i 1915 i det Ottomanske rige, Tyrkiets forløber. Også dengang blev kristne udsat for massiv undertrykkelse som foreskrevet i sharialoven. Halvanden million kristne armenere blev dræbt i en operation tilrettelagt af det tyrkiske militær, og udført af et særligt korps af kriminelle under militær kommando. Man startede med gejstlige og intellektuelle. Herefter dræbtes andre mænd, kvinder og børn. Den tyrkiske befolkning udgjorde efter folkedrabet 20 mio., hvilket betyder, at de dræbte udgjorde 7% af befolkningen. Siden republikken Tyrkiet blev grundlagt i 1923, har man fra statsmagtens side konstant benægtet, at folkedrabet fandt sted. Og med EU-kommissionens anbefaling af, at optagelsesforhandlingerne begynder, har man altså modtaget EU's godkendelse af benægtelsen.

En delegation fra Den Europæiske Armenske Federation var i sidste uge i Bruxelles for at gøre EU-Kommissionen opmærksom på dette forhold. Men man talte for døve ører.

Denne udvikling, sætter Tyrkiets langvarige stræben efter at blive EU-medlem i et nyt og skarpere lys. I stedet for at udsone tidligere tiders forbrydelser, som Tyskland har gjort det, benægter man. Dette indikerer, at intentionerne ikke har ændret sig siden 1915.

Kilde: http://www.azg.am/?lang=EN&num=2004100101