Svensk TV´s afsløringer af regeringens kommunistiske støtteparti, ”Vänster”, har
skabt splittelse i partiet. Stalins, Maos og Kim Il Sungs kommunisme er ikke
bandlyst, selvom man officielt ændrede kurs. Den ny partileder, Lars Ohly, vigter
sig som kommunist, og partiet støttede Sovjets og Østtysklands regimer helt op
til vor tid.
Man ignorerede partifællerne i Nordsverige, som for 70 år siden lokkedes over til
Sovjet.
Her er historien:
Nøden var stor i Nordland i trediverne. Mange blev bjergtaget af begejstrede taler
om revolutionen i Rusland og den nye arbejderstat. Dér var arbejde til alle, bolig
og underhold. Dørene stod åbne. Bare kom!
 
Man hvervede udvandrere til Sovjet. I hundredvis trængtes de ved
hvervekontorerne i håb om at blive de udvalgte, som fik kontrakt og rejsen betalt.
Grubearbejdere, snedkere, husmænd, skræddere, skomagere, alle villige at bruge
næverne. Hvor mange der rejste, ved man ikke.
De anede ikke, at hververne fik ca. 100 kr. fra Moskva for hver udvandrer,
svarende til 6-7000 kr. i nutids mønt. De troede, at hververne var hjælpsomme
idealister. De skulle siden gøre deres bitre erfaringer i ”Paradiset”, da hjemrejse
var udelukket.
Sovjetmyndighederne troede dem ikke. Ingen forlod frivilligt sit hjem. De måtte
være spioner eller ville nedbryde kommunismen og arbejdsmoralen...  
Nogle anklagedes for petitesser, som f.ex. at have modtaget brev hjemmefra! De
henrettedes! Vil man af med nogen, kan man altid finde en anledning.
Andre bare forsvandt. Sagerne er aldrig blevet opklaret. Man ved dog, at 40
svenskere henrettedes og 45 forsvandt. Men resten?
For dem, der kom hjem igen, åbnede der sig et nyt helvede: kommunistpartiet
nægtede at tro dem. De stempledes som løgnere og blev frosset ud. De havde
selvsagt været dovne eller kriminelle! Bøger om deres oplevelser blev hånet som
”hvid propaganda”. Forfatterne blev overfaldet og gennembanket. En far, som
havde smuglet sin toårige datter ud af Karelen blev jaget sydover, nogle tav for at
overleve, andre blev tvunget ind i kommunistpartiet for at få arbejde. Angst for
liv og levebrød kan få folk til at godtage hvilken som helst diktatorisk ideologi,
både kommunisme, nazisme, Pol Pot, islam etc.
Efter Stalins død 1953 fik statsminister Tage Erlander udvirket, at en gruppe
svenskere kunne rejse hjem – efter 20 års ophold i Sovjet.
Det svenske kommunistpartis påståede forsøg på hjælp gennem partivennerne i
Moskva var yderst povert. Derimod lykkedes det Olof Palme at få et barnebarn til
en Kirunasvensker raget ud af Sovjet. Gud ved, hvad Palme gik med på til
gengæld?

Mange vil sige, at Kirunasvenskerne var naive! Let sagt, når man kikker bagud.
De var i nød og ikke mere naive end mange velbjergede og veluddannede
danskere inden Berlinmurens fald. Naivitet har ikke med uddannelse at gøre.
Naivitet er affødt af en tyrkertro på det ”gode” menneske. Det gode menneske
kan ikke fare med løgnagtig propaganda.
Naivitet bringer desværre ulykker over befolkninger og stater.
  G.Johnsen