Det største problem, Danmark har, er, at blandt de politikere vi har valgt til at lede dette land, er det de færreste, der har de nødvendige lederevner (visioner), for at udstikke en kurs for,hvor vi skal hen, uden at miste sammenhængskraften. De skal jo ikke "bare" dække en valgperiode (4 år), men burde række videre (10-20 år). Det vigtigste for de fleste politikere er desværre at klæbe til taburetten, når de endelig er kommet til fadet. Smalltalk, usmagelig og mange gange pinlig optræden i TV-mediet, populistiske og platte udtalelser flyder i en lind strøm fra dem, nøjagtig som skidt fra en spædekalv. Vore dages politikere har ingen pondus, men er letvægtere uden den fornødne ballast til at styre og især tage vare på Danmark. Fælles for dem er, at de har snakketøjet i orden, sækken med fremmedord fyldt til bristepunktet, fleksibel og altid leveringsdygtig hvad standpunkter angår og totalt finjusteret til den altid gældende politiske korrekthed. Et særkende er, at platheden er deres lurmærke og deres oratoriske udgydelser må gang på gang betegnes som sproglige fækalier.

Måske hårde ord i starten af et nyt år, men beklageligvis rigtige. Kun ganske få af vores politikere træder i karakter når det gælder fremmedbyrden, som bliver større år for år. Jeg er helt på det rene med, at hårdt mod hårdt giver ild, men det må vi så tage med oprejst pande, ingen høvleri uden spåner. I og med at man ukritisk har åbnet sine grænser i så mange år for folk, der gennemgående kun er ude på at belaste systemet, og så ellers bare kværulerer og kræver ind. Når der så opstår problemer - det er vi alle vidende om - så hjælper det da ikke at beskylde den sagesløse dansker for at være racist eller islamfjendtlig. De politikere der har været årsag til denne redelighed og elendighed, de må så som tidligere sagt træde i karakter og vise format, men noget sådant skal man ikke forvente, de kryber ned i deres flyverskjul, og lader Danmark sejle sin egen sø. Noget sådant er fejhed, de er usselrygge, man vil ikke stå ved gjort gerning, men er parat med paraderne samt sæbe og vand foran håndvasken. Det er åndelig armod så det basker.

Vi er blevet og bliver på det groveste vildledt af disse vore politiske beslutningstagere, der har vist sig ikke at være deres opgave voksen. Politikerne er efterhånden så fanget i deres "politiske korrekthed", at de er blevet handlingslammede. Politikerne og deres medløbere snakker evig og altid om tolerance og mangfoldighed, men det indebærer jo unægtelig, at vi skal lukke øjnene for de mennesker der kommer til vores land, kun med den hensigt at skabe kaos i et ellers velordnet og homogent samfund.

Disse mennesker (fortrinsvis muslimer) er fjender af alt vestligt, og man kan spørge sig selv hvornår magthaverne vil se virkeligheden i øjnene. Måske først den dag da det er for sent.

Når der hæver sig kritiske røster over den førte politik, så får vi at vide, at vi er bundet af den og den konvention, traktat, forfatning, og at vi skal tænke på vores "internationale omdømme", eller hvad de nu disker op med, noget de færreste vel var klar over ud over nogle få embedsmænd på Slotsholmen. Vores "internationale forpligtelser" er jo ikke begreber, der har nogen form for objektiv målrettethed, men som i høj grad er underlagt personlige præferencer. Man har med andre ord, uden at spørge befolkningen, indskrænket og tvangsbundet sin egen frihed, i og med at man efter Anden Verdenskrig har tilsluttet sig dit og dat, og det har ikke ligefrem været til gavn for Danmark, der konstant skal stå med åbne arme og "byde velkommen" til endnu en familie, der ikke agter at klare sig selv. I DR 1 den 27.01.2003 udtalte Marianne Jelved: "Jeg vægter at overholde internationale konventioner højere, end om der kommer 4.000 eller 10.000 til landet" og fortsatte "- her må komme dem, der vil."

Man skulle tro at hun har stået i lære hos Stasi-Beate i Wien, Europas chef-stikker nr.1.

Et fjeld kan sprænges og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, der ikke vil det selv.