I et af de tidligste numre af Den Danske Forenings medlemsblad DANSKEREN tillod redaktøren sig at bringe det forslag frem, at det ville være klogt og humant at oprette flygtningelejre i de nærområder, som flygtningene kommer fra.

I 1988 var det en meget uartig tanke, som måtte komme fra personkredse med et menneskesyn, der uden tøven og overdrivelse kunne kaldes racistisk og nazistisk 

Dette måtte den gode redaktør og tidligere modstandsmand Dr.phil. Sune Dalgård høre meget for.

Men vi har fastholdt og har fremdeles det synspunkt, at verdens nødlidende, - og dem er der mange af, bedst hjælpes ved en effektiv familieplanlægning.

Uden denne vinkel på problemerne vil selv de største økonomiske bevillinger på verdensplan ikke slå til.

Den Danske Forening har den holdning, at et rigt land som Danmark naturligvis må tage del i nødhjælpsarbejdet der, hvor opgaverne melder sig.

Men vi har det ufravigelige krav, at man skal bruge de økonomiske midler med allerstørste omtanke. Det vil sige, at man ikke skal ”kaste gode penge efter dårlige”. Dette princip gælder både i forretning og politik.

I de forløbne 15-16 år har Danmark og mange andre europæiske lande kritikløst bevilget gigantiske summer på at modtage millioner af politiske og økonomiske flygtninge i Europa.

For Danmarks vedkommende drejer det sig om over 33 milliarder kr. pr. år.

Resultatet kender vi.

Tomme statskasser og enorme etniske spændinger rundt om i de europæiske lande. Regningen for denne kortsigtede politik, den betales i dag af de fattigste rundt om i verden, og af de svageste grupper i de europæiske lande.

Ansvaret for dette er den såkaldte humanistiske  menings-mafia, der stod klar til at ’korsfæste’ enhver, der ikke var 100% enig med dem. Dernæst en række svage politikere,  der blev bløde i knæene, og gav efter for de selvbestaltede godhedsapostle.

Nu skriver vi 2004.

Problemerne er som bekendt ikke blevet mindre, og drømmen  om det forjættede multietniske og multikulturelle Europa er ved at fortone sig.

Virkeligheden er ganske enkelt blevet for virkelig. Det er udmærket, vi nået dertil !                            

Politisk har det betydet, at man nu på EU-plan offentligt taler om at oprette lejre i nærområderne - først og fremmest i Nordafrika i landene Libyen, Marokko, Tunesien, Algeriet og Mauretanien.

Det er den tyske indenrigsminister Otto Schily, der har taget initiativ til dette udmærkede forslag. Men det møder indtil videre modstand fra både Sverige, Frankrig og EU-Kommissionen.

Integrationsminster Bertel Haarder kalder derimod forslaget for ”fremragende”, men indrømmer samtidig, at det ikke afhjælper problemerne med bådflygtningene i Middelhavet.

B. Haarder siger hertil ifølge JP 2.10:

”Man skal ikke forvente, at der kommer særligt mange færre over Middelhavet, fordi der kommer asylbehandling i de nordafrikanske lande. De afrikanere, som skulle opsamles i Algeriet eller Tunesien, er jo ikke kommet hertil for at blive. De fleste vil videre til Europa.”

For blot et år siden, da tankerne om oprettelse af flygtningelejre i nærområderne kom frem, blev det af menneskeretighedsorganisationerne opfattet som kz-lejre.

Det har ændret sig. FNs flygtningeorganisation UNHCR er med i samarbejdet om pilotprojektet i Nordafrika.

EUs retskommissær Antonio Vitorino sagde hertil ved et ministermøde i den hollandske by Scheveningen ved Haag følgende:

”Jeg opfatter det sådan, at vi er enige om at handle for at løse situationen ved Middelhavet og forhindre, at havet forvandles til en kirkegård”

Antonio Vitorino, der er skeptisk overfor flygtningelejre i Nordafrika, bliver den 1. november erstattet af italieneren Rocco Buttiglione. Han er tilgengæld meget positivt stemt for forslaget om flygtningelejre i nærområdet.

Det er udmærket. Der er ifølge den italienske indenrigsminister mere en to millioner mennesker i Libyen, der venter på at kunne rejse ind i EU.

Den tyske indenrigsminister, Otto Schily, har i et interview med den tyske avis, Süddeutsce Zeitung, tegnet den første skitse til sådanne lejre i Nordafrika.

Schily betoner, at der ikke er tale om lejre, men ”opsamlingsinstitutioner”, hvor embedsfolk fra alle EU-lande sorterer mellem mennesker, der opfylder kravene til FNs flygtningekonvention, og dem, der ikke gør.

Otto Schily mener, at de flygtninge, der opfylder flygtningekonventionen, skal forblive i regionen. Om nødvendigt må EU betale sig fra det.

Ganske fornuftigt forslag!!

Der kan skaffes sikre levevilkår for en flygtning i Afrika for en tiendedel af, hvad det koster i Europa.

Det samme spor er Bertel Haarder ved at komme ind på.

Flygtninge og Udviklingsministeriet har fået en bevilling på 200 millioner kr. årligt til at sætte skub i nærområdeindsatsen.

Helt konkret vil Flygtninge- og Udviklingsministeriet hjælpe somaliske flygtninge i Kenya.

I oktober rejser tre topembedsmænd fra ministeriet til Kenya for at tilbyde en hjælpende hånd til de 150.000 somaliske flygtninge, der lever i lejre i Kenya.

Det er første tiltag i forhold til at sammentænke bistands- og flygtningepolitik.

Mange af somalierne har boet i lejrene i årevis og har brug for at lære færdigheder, så de kan klare sig, når de kan vende hjem til Somalia.

Selvom det er et fornuftigt tiltag, Bertel Haarder her har sat i gang, slipper han ikke for de sure og perfide opstød.

SFs bistandspolitiske ordfører Anne Grethe Holmsgaard siger til Kenya-projektet:

”Umiddelbart er der jo god mening i at hjælpe flygtninge og naboerne i flygtningelejrene. Men vi har en stærk fornemmelse af, at der er skjulte dagsordner.

For det første om, at holde flygtninge væk fra Danmark, for det andet om at kunne sende afviste tilbage til lejrene, og for det tredje om at få henlagt behandlingen af asylansøgninger til transitlejre i nærområderne.”

Holmsgaard bygger sin mistro på, at B. Haarder ved flere lejligheder har givet udtryk for, at det er meget billigere at hjælpe en flygtning i Afrika end i Danmark.

Ja, det er det, Anne Grethe Holmsgaard! Og hvad galt er der i dét !!

Hvis man kan hjælpe et betydeligt større antal afrikanere i Afrika frem for at gøre det i Danmark, så har alle parter vundet her ved.

Det er mere end inhumant ikke at følge den kurs, Bertel Haarder er i gang med.

Den burde Danmark ha’ slået ind på for 20 år siden. At SF stadig hænger fast i en udviklingspolitik, der for længst er blevet overhalet af virkelighedens barske realiteter, bliver deres egen sag.

Det er ikke hos SF, fremtidens udviklingsplaner skal udformes. SFerne, - de sidder bag Christiansborgs tykke mure med en tænkning og selvretfærdighed, der ikke bliver taget alvorligt nogen steder.

Selv i nødhjælpsorganisationerne er man i dag klar over, at de økonomiske midler ikke er ubegrænsede, og at man kun kan bruge midlerne en gang!

Men Bertel Haarder, han bliver taget alvorligt. Hør blot her!!

Lederen af UNICEFs program i Somalia, Jesper Mørch, siger fra sit kontor i Kenyas hovedstad Nairobi til Dagbladet Information 30. september:

”De somaliske flygtninge har det rigtigt dårligt, så næsten lige meget hvilken bistand Danmark vil tilbyde dem, så kan det ikke roses nok. Derfor bør den danske indsats ikke overskygges af, at der hos politikere og myndigheder her i Nairobi sættes spørgsmålstegn ved, hvad motiverne for den danske bistand er.”

I Dagbladet Politiken 26. september siger Jesper Mørch:

”At Danmarks planer om at hjælpe somaliere i Kenya kan udnyttes til genopbygning af Somalia.

Flygtninge og Udviklingsministeriets initiativ falder sammen med Somalias seneste forsøg på at vælge en præsident efter 13 år uden en regering. Den forestående genopbygning af statsadministrationen og af landet kan kun ske og lykkes, hvis det bliver mere attraktivt for de mange veluddannede somaliere i udlandet at vende hjem.

Folk med andet end den mest elementære skolegang er en stor mangelvare i Somalia.”

Jesper Mørch, der har arbejdet 22 år for UNICEF, opfordrer samtidig  til, at somaliske flygtninge i Danmark får tilbud om at vende hjem til Somalia i en prøveperiode på eksempelvis tre måneder.

Jeg vil opfordre Bertel Haarder til at føre denne idé ud i praksis i den ny folketingssamling.

Kilder:

Morgenavisen Jyllands-Posten den 2. oktober 2004.

Dagbladet Politiken søndag den 26. september og lørdag den 2. oktober 2004.

Dagbladet Information  torsdag den 30. september 2004.