Den stump jord som vi kalder Danmark, den har fra Arilds tid været danskernes land. Vores forfædre har med flid, slidt og slæbt med jorden for at fravriste den størst muligt udbytte, med store afsagn til følge. Når fjenden truede, gav de det kostbareste de havde, deres liv. At Danmark endnu er en selvstændig stat skyldes ene og alene de ofre, vore forfædre gennem mere end 1000 år har bragt, når folk udefra prøvede at invadere landet. Det gjorde de for landet, for slægten, for at vi, deres efterkommere kan leve som frie mennesker.

Det indebar tale-og trosfrihed til deres efterkommere, noget, vi ikke i dag skal kaste vrag på. At ville opgive det er en hån mod tidligere generationer. Vi danskere har som næsten ingen andre folkeslag (bortset fra nordmænd og svenskere) dybe rødder til den glat jord, som vi nu har kaldt Danmark i 1000 år. Vores forfædre har svunget sig op fra fattigdom, og vi deres efterkommere hører ikke til de dårligst stillede.

Derfor skal vi ikke som danskere undskylde at vi er danskere, vi må rette ryggen og have så meget karakterstyrke til at vi kan sige, at de etniske danskere har fortrinsret, de ny ankomne må komme i anden række. I og med at man gennem sin skat har betalt til samfundet (snart 50 år), så burde man som noget selfølgeligt have fortrinsret til landets goder. Det vil sige, at dem der udefra kommer til landet, må først yde og vise en vilje, før de kan nyde, hvis ikke, så kan de sejle deres egen sø. Som man sagde for ikke så mange år siden: "Gør din pligt og kræv din ret."

Her er det på sin palds at citere salige Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) der i forbindelse med indfødsretsloven af 1775 sagde: "-landets børn skulle nyde landets brød."

Egne kommer nu engang i første række.

Men hvad er det vi er vidne til! I de muslimske lande er der ikke meget prestige i at arbejde. Så når de kommer anmasende med påstand om forfølgelse, er de ikke sene til at finde ud af, hvordan man kan udnytte det sociale system. De har tilsyneladende et iboende gen når det drejer sig om plat og svindel. De er opfindssomme og kreative på den negative måde. Man vil nyde men ikke yde. Derfor vil jeg påstå, at en ret stor del af muslimer er dovne af natur, for han afskyr strengt legemeligt arbejde. Derfor må han føre sin parasit tilværelse, ved at leve som en snylter på de arbejdssomme og flittige danskere (europæere).

Hvor dum har man egentlig lov til at være, før det får konsekvenser for de pågældende politiske ringvrag ! Dumheden fejrer triumfer på "ræveborgen" som ingensinde før, og det vil sige, at alle partier bortset fra Dansk Folkeparti er skyld i vores nuværende situation. Og disse MF der burde tjene landet, har gjort sig selv til quislinge.

Men hvis vores tanketomme politikere bliver ved at give opholdstilladelser til uvidenhed og arbejdssky elementer, så bliver vi ikke ved med at være et velhavende samfund. Sådan er det bare. Europa bør være en fæstning for de stadig større og større mængder af indtrængende og pågående muslimer. For forståelighedens skyld kan man ligeså godt kalde en spade for en spade, selvom det måske vil skurre i nogles ører. Det burde ikke være nødvendigt at skulle forsvare sin ret til at være dansker, men sådan er det desværre blevet. Vi er kommet ud på et skråplan. Vi er blevet for slappe og magelige. Europa er som en gammel luder, der lader sig voldtage af islam.

Man kommer uværligt til at tænke på franskmanden Raymond Aron, der for en ca. 30 år siden udtrykte det meget præcist: "-at samfund, der sætter nydelse over pligt, mister sansen for ansvar og fremtid."

Vi må ikke være så blinde og blåøjede, at vi tror, muslimerne kommer med de bedste intentioner, for det gør de langt fra. Der kan ikke herske skygge af tvivl om. at de på længere sigt går med imperiale drømme. Så får vi vores sag for i et omfang, som vi ikke gør os forestillinger om. Det skal vi altid have "in mente", og ud fra det skal vi agere og handle, hvis vi også i fremtiden vil være et frit folk.

Et fjeld kan sprænges og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, der ikke vil det selv.