02.12.2007
Klar besked.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Hvor er det rart, at også russerne kan se, hvilken fare islam er for hele Vesten.
Den tidligere Ruslands korrespondent Anna Libak, har i Weekendavisen 30. november et interview med den 48 årige russiske litterat og forfatter, Helena Tjudinova.
Interviewet handler om Helena Tjudinova´s bog "Notre Dame Moskeen", som udkom i 2005. Helena Tjudinova, er den første forfatter i Rusland, der tør skrive en islam- kritisk roman.
Bogen Notre Dame Moskeen, beskriver udviklingen i Frankrig, i året 2048, hvor Paris er blevet hovedstaden i det islamiske kalifat Eurabia.
De muslimske indvandrere og deres børn, som udgør et flertal af den franske befolkning, har stemt sig selv til magten. De har gjort islam til statsreligion, indført sharia-lovgivning og forvandlet Notre Dame katedralen til en moske.
De franskmænd, som stadig nægter at konvertere til islam, er stuvet sammen i ghettoer som en midlertidig foranstaltning før Endlösung.
En heltetrojka, der er romanens centrum, organiserer til slut en sidste kraftanstrengelse det "niende korstog" og indtager Notre Dame Moskeen.
Her gennemførers en sidste kristen messe, før de sprænger katedralen og sig selv i luften. Islam har taget magten.
Helena Tjudinovas roman, er her to år efter udgivelsen, endnu ikke oversat til fransk. Den er foreløblig solgt i 50.000 eksemplarer i Rusland, dertil har 200.000 downloadet bogen gratis, fra en piratkopi på nettet. I Serbien, er den blevet oversat, det samme er tilfældet i Norge.
Forfatteren er af den opfattelse, at vestlige forlag, er bange for racismeparagraffer i de europæiske love. Samt nervøs for at blive sagsøgt af lokale muslimske organisationer.
På et spørgsmål fra A.Libak,
-Men det behøver vel ikke skyldes frygt. Det kan være, de synes, at det er forkert at dæmonisere en hel religion og dens tilhængere?
Du skelner jo ikke mellem muslimske fundamentalister og moderate muslimer eller kulturmuslimer, der hverken faster under ramadanen eller beder frem gange om dagen.
H.Tjudinova:
"Det giver ikke mening at skelne, det er netop pointen! Islam er i det moderne samfund ophørt med at være en religion og er blevet en politisk bevægelse."
Til understøttelse for sin opfattelse siger forfatteren bl.a:
"I Australien har muslimske taxachauffører nægtet at køre køre med de blindes førerhunde. Uden at det har fået retslige konsekvenser for chaufførerne!
I Storbritannien har muslimer forlangt tegnefilm med Peter Plys forbudt, fordi en af hovedpersonerne er en grisling!
Ja, selv i Rusland har de ført sig frem: en af de russiske Muftiråds ledende skikkelser, Nafigullah Asjirov, krævede for et stykke tid siden, at korset i det russiske rigsvåben med den tohovedede ørn skulle væk, og at Sankt Georg og dragen skulle fjernes fra Moskvas byvåben.
Han mente, det var upassende med kristen symbolik i en multikonfessionel stat.
De giver aldrig op. Faktisk har vi præcis de samme problemer i Rusland som i Europa."
Ifølge forskere, er der 14,5 millioner muslimer i Rusland, ud af en befolkning på 144 millioner russere.Tallene har sit udgangspunkt i borgernes religiøse tilhørsforhold.
Helena Tjudinova, har haft besøg af mange udenlandske journalister, men ikke fra Danmark,- før Anna Libak meldte sin ankomst.
Det undrer forfatteren, der siger følgende:
"I har haft Muhammed-krisen, så I må -af alle - kunne forstå mit budskab.
Europa står over for et valg mellem barbari og civilisation. Det vil være en katastrofe for hele verden, for den kristne kulturs vugge stod i Europa; alle store fremskridt; oplysningen, videnskaberne hidrører oprindelig herfra. Forsvar det dog!"
En af de rammende udtalelser fra Helena Tjudinova i interviewet er denne:
I har fjernet jer mere fra jeres kristne udgangspunkt, det er tydeligt. I har skabt sekulære samfund, der er oplyste, tolerante, politisk korrekte og skønne at leve i.
Men siger hun,"når barbaren kommer til Europa og møder en fremstrakt hånd, tolker han det som et udtryk for svaghed.
Og jo mere I giver, jo mere vil han kræve, indtil der ikke er mere at få."
Kilde: Weekendavisen den 30. november 2007.
Interview af Anna Libak, med Helena Tjudinova.
Fremhævelse: PVJ.
|