Fra etnisk til biologisk udrensning

I en beretning om situationen i Kosovo, som de Marnhac aflagde i Washington i onsdags, efterlyste han svar på, hvordan styrkerne skal forholde sig, hvis det albanske flertal løsriver provinsen fra Serbien. Lederne af det albanske flertal har erklæret at det vil ske d. 10. december, som er sat som frist for enighed mellem Serbien og separatisterne i Kosovo.

USA har på forhånd erklæret at ville anerkende Kosovo som uafhængig stat. Af samme årsag har det albanske flertal ikke set nogen interesse i at nå til en forståelse med Serbien om selvstyre, og alle forhandlinger herom har derfor været resultatløse.

De fleste EU-lande incl. Danmark har udtrykt vilje til at anerkende et uafhængigt Kosova, - den albanske udgave af det serbiske ord Kosovo, som betyder ”solsortesletten”.

Flere EU-lande er imidlertid imod, da de frygter, at Katalonien, Baskerlandet, Nordcypern, Sydtyrol og mange andre områder derpå med god ret vil kunne kræve løsrivelse.

USA's dobbeltstandarder

USA's positive holdning til Kosovos løsrivelse er bemærkelsesværdig. Det er en holdning, som f. eks. ikke gælder for Kurdistan i det østlige Tyrkiet, og den gælder frem for alt ikke for USA selv.

Ifølge USA forfatning artikel 4, § 3 kan ingen amerikansk stat blive etableret ved at dele en eksisterende stat eller ved at sammenlægge eksisterende stater. USA gennemgik da også en særdeles blodig borgerkrig i 1864, som forhindrede stater i at bryde ud af unionen.

USA kan imidlertid nemt komme til at stå i en Kosovo-lignende situation, såfremt de efterhånden spansk-talende stater Californien og Mexico – igen – måtte se en interesse i at træde ud af unionen.

Bemærkelsesværdigt er det også, at USA anerkender de bosniske muslimers ret til at løsrive sig fra Jugoslavien og de muslimsk albaneres ret til at løsrive sig fra Serbien, hvorimod USA ikke vil acceptere, at de kristne serbere løsriver sig fra Bosnien eller fra Kosovo i de områder, hvor serberne er i flertal.

Med opbakning fra Rusland kræver Serbien respekt for landets integritet i overensstemmelse med international lov og i overensstemmelse med FNs resolution 1244, som Serbien blev tvunget til at acceptere efter NATOs angreb på landet i 1999. Ifølge denne resolution skal en løsning bygge på respekt for Serbiens territoriale integritet.

Når serberne i dag er blevet et mindretal i det landområde, som tidligere var den serbiske nations kerneland, skyldes det flere forhold.

For det første er mange albanere indvandret til Kosovo i flere bølger. Således under 2. Verdenskrig, da Hitler og Mussolini blev enige om at give Kosovo til det fascistiske Albanien. Indvandringen fortsatte efter 2. Verdenskrig, da Jugoslaviens præsident Tito ville demonstrere imødekommenhed overfor Albanien. Alene i årene 1945–1948 indvandrede 150.000 albanere.

De indvandrede slog sig blandt andet ned i ejendomme tilhørende myrdede og flygtede serbere, som var ofre for hårdhændet forfølgelse fra bl. a. den muslimske SS-division Skanderbeg, - opkaldt efter en kristen albansk frihedskæmper fra 1400-tallet.

Samtidig forbød Tito de serbiske flygtninge at vende tilbage til Kosovo.

Dernæst har de indvandrede muslimske albanere en langt højere fødselsrate end de oprindelige kristne indbyggere, hvilket siden 2. Verdenskrig yderligere har bidraget til at gøre serberne til mindretal i deres eget land.

I 1974 gav Tito Kosovo selvstyre indenfor Serbien. Det opmuntrede albanerne til at påbegynde en bevidst chikane- og terrorpolitik imod serberne og andre mindretal, som dels har kostet mange serbere livet, dels har drevet endnu flere på flugt.

I 1987 opfordrede kosovoalbanernes leder Fadix Hoxha åbenlyst til voldtægt af serbiske kvinder for at få serberne til at forsvinde, - en opfordring som blev fulgt.

Balkan-specialisten Viggo Bjerring skrev i Politiken 2/1 1989:

"Pr. 1. januar 1988 var 650 af provinsens 1450 byer og landsbyer racerent albanske. I de senere år sker det ved regulær forfølgelse af det serbiske mindretal. Formerne er mange, fra brosten gennem vinduet, ildspåsættelse, forgiftning af brønde, til overfald, mest om natten så gerningsmanden kan slippe væk... Meget virkningsfuldt er trusler mod de serbiske skolebørn, som udsættes for racistiske tilråb, stenkast og tæv."

Til Berlingske Tidende 16/10 1988 udtalte en serbisk cafeejer:

"Vi gav dem mad, vi gav dem husly, men de var ikke taknemmelige...De reproducerede sig i hastigt tempo, de opretholdt kvinderne i faste kønsroller, der blandt andet forbyder dem at arbejde og ytre sig offentligt, og pludselig ønsker de at få deres egen stat."

Som reaktion på de eskalerende etniske overgreb ophævede Serbiens regering i 1989 Kosovos selvstyre.

Det fik de separatistiske albanere til at optrappe volden imod alt, hvad der havde med myndighederne at gøre. Selv postbude blev myrdet.

Myndighederne slog hårdt ned på terroristerne.

En påstået massakre på civile albanere i Racak i januar 1999 gav USA et påskud til at blande sig i konflikten. ”Massakren” er aldrig blevet undersøgt og var muligvis arrangeret. Det fremgår blandt andet af en analyse i Berliner Zeitung på årsdagen 17/1 2004.

Kort tid efter gik forsvarspagten NATO til angreb på staten Serbien. Fra d. 24. marts til d. 11. juni regnede bomberne ned over Serbien. D. 12 juni gik Serbiens regering ind på at lade udenlandske styrker besætte den del af landet, som hedder Kosovo.

Det opmuntrede de albanske separatister til at fortsætte kampen for et etnisk rent albansk Kosovo, og mens NATO-styrkerne så til, flygtede yderligere 250.000 serbere, sigøjnere og andre ud af provinsen.

I dag er der kun omkring 200.000 ikke-albanere tilbage i Kosovo. Hvis separatisterne river Kosovo løs fra Serbien, vil de fleste af de tilbageværende formodentlig flygte. Kosovo vil derpå etnisk set være den reneste plet i Europa.

Tilbage til den beretning, som NATO-chefen Xavier de Marnhac aflagde i Washington i onsdags. Den afsluttede han med at konstatere, at kosovo-albanernes gennemsnitlige alder er 28 år, mens den gennemsnitlige alder for serberne i Kosovo er 54 år.

"In the mid to long term there will be some kind of biological end to the problem here because, you know, one of the population(s) will simply disappear," he said.

“På mellemlangt eller langt sigt vil problemet blive løst ad biologisk vej, fordi, som det kan ses, et af folkeslagene vil simpelthen forsvinde”.

I dag har danskernes gennemsnitsalder rundet 40 år i opadgående retning. En gennemsnitsdansker er med andre ovre den alder, hvor man almindeligvis sætter børn i verden.

Indvandrerne i Danmark er betydeligt yngre. De sætter mange børn i verden.

Den ændrede befolkningssammensætning ses tydeligt i skolernes yngste klasser.

Serberne i Kosovo havde intet valg. De blev påtvunget en fremmed indvandring.

Danskerne har friheden til selv at bestemme. Endnu.

En mulig etnisk og/eller biologisk udrensning på mellemlangt eller langt sigt besluttes nu.

Kilder:

http://www.serbianna.com/columns/michaletos/018.shtml

http://www.serbianna.com/columns/savich/091.shtml

http://emperors-clothes.com/articles/benworks/1980news.html

http://www.fair.org/extra/9905/kosovo.html

http://www.reuters.com/article/europeCrisis/idUSN28278931

Berlingske Tidende 16/10 1988

Politiken 21/1 1989