29.11.2007
Flygtninge ad bagvejen?
Forfatter: Arne Hornborg
Skal der, via Grønland, luskes flere flygtninge ind i Danmark?
Flygtninge ad bagvejen?
Skal der, via Grønland, luskes flere flygtninge ind i Danmark?
Den allesteds nærværende, populistiske Naser Khader har beæret Grønland med sit besøg.
Det har givet næring til Nasers drømme om mere åbne grænser til Grønland (Danmark) for sine mellemøstlige trosfæller.
Naser har nemlig gjort den enestående opdagelse, at der i Grønland kun er meget få flygtninge.
Naser har oven i købet TALT med en enkelt af disse flygtninge.
Nasers konklusion er, at Grønland så som en del af Rigsfællesskabet sagtens kan modtage mange flere flygtninge.
Jeg spørger mig selv: Er Naser pivende naiv, en politisk analfabet eller blot ganske almindelig snu?
Er det slet ikke gået op for Naser hvilken håbløs situation det grønlandske samfund befinder sig i?
Mange danskere så med forfærdelse udsendelsen i tv om de rystende, forfærdelige sociale forhold og problemer det grønlandske samfund befinder sig i.
Hvordan i alverden skulle Grønland kunne håndtere det store problem som flygtningene er.
Nasers forslag er komplet vanvittigt. Det ville (om muligt) medføre endnu flere tragedier for det grønlandske samfund.
Men måske har Naser en skjult dagsorden. Måske er det Nasers reelle hensigt at få losset flere mellemøstlige flygtninge (trosfæller) ind i Danmark. Først skal turen gå via Grønland. Når det så erkendes at Grønland naturligvis ikke kan klare problemerne/opgaverne så må Danmark naturligvis tage over.
Hensigten helliger midlet.
Det er åbenbart heller ikke gået op for Naser at Syrien, i fuld enighed og forståelse med Irak, er begyndt at sende MANGE irakiske flygtninge tilbage til Irak.
Mon ikke både Danmark såvel som det øvrige Europa burde følge Syriens eksempel.
|