Debatten om Tyrkiets evt. medlemskab af EU har varet et stykke tid. Men nu er der kommet en afslutning på første kapitel. Nemlig, at Tyrkiet er kandidatland til fuldt medlemskab af EU.

Torsdag den 25. september var Tyrkiets regeringsleder Recep Tayyip Erdogan til møde med EUs udvidelseskommissær Günter Verheugen.

Mødets slutresultat blev, at Tyrkiet kan regne med at være kandidatland, når den længe ventede rapport om Tyrkiet bliver offentliggjort den 6. oktober. Her vil rapporten uden yderligere betingelser anbefale, at EU åbner forhandlingerne med Tyrkiet.

Det vil i praksis sige efter EU-topmødet i december, hvor stats- og regeringslederne vil godkende beslutningen om Tyrkiets optagelsesansøgning.

Det underlige ved debatten er, at jo tættere man er kommet i beslutningsforløbet, jo mere betænkelighed er der opstået i de politiske kredse rundt om i Europa og i Danmark 

Den østrigske EU-landbrugskommissær Franz Fischler har i et ni sider langt brev til de øvrige 29 medlemmer af Kommissionen udtrykt tvivl om Tyrkiets demokratiske reformer.

Han advarer samtidig om, at tyrkisk medlemskab vil koste Unionen godt 84 milliarder kr. om året – alene i landbrugsstøtte.

Til den britiske avis Financial Times siger F. Fischler:

”Der er fortsat tvivl om Tyrkiets langsigtede sekulære og demokratiske hensigter. Der kan komme et fundamentalistisk tilbageslag.”

Franz Fischler er ikke alene om sin skepsis. Den hollandske konkurrencekommissær, Frits Bolkenstein, advarer imod en ’islamisering’ af Europa, hvis Tyrkiet bliver medlem.

Fischler går så langt som til at foreslå en plan B – en aftale om særligt partnerskab med Tyrkiet i stedet for udsigten til medlemskab.

Men denne udmærkede idé er skudt ned af den hollandske udenrigsminister, Bernard Bot, der i øjeblikket leder EU-formandskabet.

Han siger: ”Tyrkiet er kandidat til fuldt medlemskab af EU. Ikke andet. Vi har diskuteret det her siden 1963. Der er ingen grund til at opfinde nye ting nu.”

Jo, det er der nemlig behov for!!

I alle europæiske lande er der stor skepsis overfor Tyrkiets fulde medlemskab af EU.

Med 68 millioner tyrkere i EU, et tal der vokser til 89 millioner inden et evt. medlemskab i 2015, vil der blive en meget stor konkurrence om de industriarbejdspladser, der bliver tilbage i Europa, når udflytningen til Fjernøsten har nået sit mætningspunkt.

Politiske ledere i Tyskland, Storbritannien og Frankrig anbefaler - trods dette - Tyrkiet som kandidatland.

De hæver, at det er essentielt at sørge for, at et stort, fredeligt muslimsk land som Tyrkiet fortsætter sin pro-vestlige kurs - eksempelvis igennem NATO-medlemskabet.

Der er dog ikke enighed alle steder.

Den tyske CDU-formand Angela Merkel er meget bekymret og hævder, at Tyrkiet som EU-medlem vil koste den fælles kasse 40 milliarder euro om året, og at Tyrkiet, når medlemskabet kan blive aktuelt, vil have en befolkning på 89 millioner, hvilket er stort set det samme som Tysklands befolkning.

Angela Merkel vil derfor ved et ’topmøde’ den 4. oktober blandt lederne i Europa-Parlamentets største gruppe, Det  Europæiske Folkeparti, forsøge at overtale dem til at stoppe de kommende optagelsesforhandlinger.

Hun får fuld opbagning af sin partifælle, formanden for EU-Parlamentets udenrigsudvalg Elmar Brok.

Han kalder Günter Verheugens diplomati i Ankara for ”politisk teater”.  Brok hævder, at hele striden om den tyrkiske regerings nu droppede forslag om at straffe ægteskabsbrud, er aftalt spil.

Han siger: ”Jeg er sikker på, at det er en iscenesættelse, og jeg vil anbefale parlamentet, at man udsætter eventuelle optagelsesforhandlinger to til tre år.”

Anderledes ser det ud  med den politisk trængte kansler Gerhard Schröder. Han anbefaler tyrkisk medlemskab af EU, - om det hænger sammen med, at der bor 2,5 millioner tyrkere i Tyskland, er svært at vurdere.

Faktum er, at 650.000 tyrkere har tysk statsborgerskab og dermed valgret.

Adskillige partier og politikere i Frankrig og Storbritannien er ligeledes kritiske overfor tyrkisk medlemskab. F.eks. går Frankrigs præsident Jacques  Chirac ind for Tyrkiets optagelse i EU. Men hans parti UMP har vedtaget en principbeslutning om at sige nej til optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.

I Danmark går Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og i realiteten også Socialdemokraterne med Karen Jespersen som markant undtagelse ind for Tyrkiets optagelse.

Men hos Det konservative Folkeparti er tvivlen ved at melde sig.

Partileder, vicestatsminister Bendt Bendtsen siger: ”De seneste ugers begivenheder har gjort mig meget bekymret.”

Bendtsen hentyder her til den omdiskuterede tyrkiske straffelov.

Selv Gitte Seeberg  anbefaler, at man lige ”klapper hesten”. Men hendes bekymring rækker alene til spørgsmålet vedr. menneskerettigheds-situationen i Tyrkiet. Bliver den anbefalet og godkendt af EU-Kommissionen ??

Den  rettighedstænkende  konservative EU-parlamentariker  tager fejl, hvis hun tror, det er et spørgsmål om menneskerettigheder.

Det er traditionen, sindelaget og værdibegreberne, der er det afgørende!!

Venstres EU-ordfører Charlotte Antonsen er også bekymret og siger til JP.19.9, at der ’lurer’ andre bekymringer under overfladen:

”Folk er pæne, når de deltager i en undersøgelse, og så peger de på menneskerettigheder, men når jeg er ude til møder, kan jeg høre, at folk frygter øget indvandring. Religionen spiller også en stor rolle.”

Charlotte Antonsen mener, at politikerne skal bruge de kommende år på at forklare vælgerne, at de ikke behøver at frygte Tyrkiets optagelse i EU.

Det er der delte meninger om.

To europæiske toppolitikere, nemlig Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d’Estaing og Tysklands tidligere forbundskansler Helmut Schmidt, har rejst debatten om Tyrkiet og kulturforskellene. Deres konklusion er, at tyrkisk medlemskab ikke er holdbart!!

Et af argumenterne for tilhængerne af Tyrkiets medlemskab er, at et EU-medlemskab kan forhindre en radikalisering af Tyrkiet, der dermed kan fungere som ’buffer’ for Europa i forhold til de muslimske nabostater.

Den opgave kan Tyrkiet udmærket påtage sig uden at være medlem af EU.

En omfattende og udvidet samarbejdsaftale med EU vil være i Tyrkiets egen interesse,  politisk og økonomisk. Det samme vil være tilfældet for de øvrige EU-lande.

Derfor vil spørgsmålet om Tyrkiets medlemskab blive en varm kartoffel op til folkeafstemningerne om den ny EU-traktat rundt om i flere EU-lande, inkl. Danmark og Storbritannien.

Det er  udmærket, at Dansk Folkeparti har truffet beslutning om at ville gøre Tyrkiets EU-medlemskab til et hovedtema i den kommende valgkamp op til traktatafstemningen.

Fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen er ligeledes på det seneste blevet betænkelig ved, at tyrkerne nu er ved at være fremme ved målstregen. Han beroliger ved at sige, at der under ingen omstændigheder kan blive tale om, at Tyrkiet bliver medlem af EU i løbet af ganske få år.

Nyrup siger: ”Vi skal tænke 20 år frem og derude i horisonten gøre op med os selv, om vi beslutter, om det så er en union med Tyrkiet som fuldt og helt medlem, eller det er noget andet til den tid.”

Heri er EU-forsker ved Københavns Universitet Marlene Wind ikke enig.

Hun siger: ”Der er ikke nogen vej tilbage. Man kan ikke forestille sig, at stats- og regeringscheferne skulle indtage en anden holdning – medmindre der kommer markante tilbageskridt i Tyrkiet. Det løb er kørt, så der venter politikerne en kæmpe pædagogisk opgave med at forklare, at Tyrkiets optagelse i EU er en fordel for Europa.”

For  den danske befolkning, er det derfor allerede i den kommende valgkamp til folketingsvalget, der skal stilles spørgsmål til politikerne, om de vil godkende Tyrkiets medlemskab af EU.

Personligt vil jeg anbefale et nej til Tyrkiets optagelse.

Tyrkiet er ikke et europæisk land, - der er ikke sammenfald imellem Europas kristne værdibegreber og Tyrkiets islamiske værdier.

Derfor skal vi ikke ’dele hus med dem’, men nøjes med et godt naboskab!

Europa har sine kirkespir, Tyrkiet sine minareter.

Det er forskellen, og det afgør sagen !!

Ifølge en meningsmåling foretaget af Rambøll Management for Morgenavisen Jyllands-Posten er det kun 31% af de adspurgte, der støtter Tyrkiets optagelse.

Der er derimod 37%, der opfatter det som et problem, at landet er muslimsk.

Kilder:

Morgenavisen Jyllands-Posten, fredag den 24. september 2004

Dagbladet Politiken, lørdag den 25. september 2004.

Dagbladet Information, weekend 11.-12. september 2004