I den netop overståede valgkamp, føg det med beskyldninger mod Dansk Folkeparti (DF) for at være menneskefjendske og nationalistiske. Et parti (Ny Alliance) begrundede bl.a. sin eksistens med at ville bekæmpe DF, men heller ikke Det Radikale Venstre holdt sig tilbage. Om nogen så har danskerne odelsret til den plet jord, som hedder Danmark, og det skal vi ikke skamme os over, tværtimod.

Kærlighed til ens eget land er ikke tegn på åndeligt armod, som mange af godhedsindustriens storbytosser gang på gang hiver frem, som en anden vingeskudt kragefugl.

Kærligheden til fædrelandet udelukker ikke agtelsen for andre, tværtimod. Danmark er nu engang danskernes fædreland, og man kan med god ret sige: "Danmark for danskere", for vi har pløjet jorden selv. I dag er det næsten sådan, at det er strafbart at være fædrelandsven.

Da de danske soldater i 1864 måtte trække sig tilbage fra Dybbøls skanser, havde de gjort hvad de kunne mod en overmagt. De havde gjort deres pligt for Danmarks ære. Pligten til at tjene er noget aldeles fremmed for vore dages politikere. Det, de har gjort, er at tjene usselheden, de har været den forlængede arm for dem, der i årevis har ført skarpretterøksen mod dansk ånd og sædvane. I bund og grund en samling usselrygge. Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort det de sidste 30-35 år, så ender det med, at vores børnebørn bliver pariaer i eget land, fordi naivisterne og beslutningstagerne lefler for muslimerne. Derfor - kampen mod politisk islam er en kamp for danskheden.

De såkaldte "dannede" (humanisterne) og "begavede" (intellektuelle) er hurtigt oppe på barrikaderne, for at snart sagt ethvert folk kan få sit eget område, som de kan kalde deres eget. Hvorfor skal vi som danskere så stiltiende se på, at vores fædreland bliver løbet over ende, og gang på gang skal give køb på vores normer og værdisæt?

Dyb, dyb tavshed. Hvorfor skal vi være imødekommende overfor muslimernes påtrængende facon og deres trusselkultur? Er vi så ligeglade med vores egen kultur, at vi finder det i orden at indordne os under muslimernes selvbevidste religion? Fra de såkaldte meningsdannere lyder der evig og altid en form for åndelig spanking, nemlig en enestående form for selvydmygelse og selvnedgørelse. Hvorfor sætter man aldrig spørgsmål ved den islamiske trusselkultur? Vi hører så godt som aldrig nogen kritiske spørgsmål fra godhedsindustriens værnemagere, man sluger tilsyneladende alt råt. Vi har i årevis fået at vide, at det er en "berigelse for samfundet" og "kulturel sameksistens" ja sågar "religiøs mangfoldighed". De oratoriske udgydelser kender ingen grænser, man efterlades med det indtryk, at de fremmed er de rene lykkebringere.

Men måske skulle de tage et smut forbi vore fængsler og andre behandlingsinstitutioner.

Alt, hvad der er dansk eller nationalt (vores nationale identitet), bliver af usselryggene latterliggjort og ringeagtet. Især vores altid beredvillige landsforrædere fra det Radikale Venstre (det "rigtige" menneskesyns parti), der jo har en lang tradition for udansk virksomhed. De kan tage Orla Lehmann´s ord til sig, at magten tilkommer "de begavede, de dannede og de rige." Det, man med god ret kan sige, er, at vores humanitære værnemagere i symbiose med de nyttige idioter  og storbytosserne lider af oikofobi, der kan oversættes ved lede til alt hjemligt. National loyalitet er et begreb, der i dagens Europa har fået en plads i skammekrogen, idet det konstant bliver stigmatiseret.

Hvornår går det op for politikerne, at islam udgør et helhedssyn, hvor samfund, videnskab, lovgrundlag og religion er fire sider af samme sag, de kan ikke skilles.

Det Europas politikere har gjort, er at lukke en Trojansk hest ind i folden, og vær sikker på, de kommer ikke med gode hensigter. Muslimerne er født med et gen, der gør dem evigt utilpassede i vestlige samfund. Vore politikere og deres medløbere i godhedsindustrien lukker øjnene for, at islam er en religion, der opelsker sine troende til at praktisere had og vold mod anderledes tænkende. I og med at man ukritisk har givet revl og krat dansk statsborgerskab, så har man også samtidig inviteret den islamiske terror til Danmark, hvor den på et givet tidspunkt kan stikke sit hæslige ansigt frem, og så er der jo dem der kun er kommet for at belaste det danske velfærdssystem, og så ellers ernære sig ved plat og svindel, samt anden kriminalitet.

Ansvaret for denne elendighed er alle de gamle partier lige gode om. De stod nærmest og falbød dansk statsborgerskab til den/dem, der gad række den dovne og beskidte hånd frem. Når der så opstår problemer, enten fordi de ikke kan få armene ud fra kroppen og hænderne op af lommen, eller fordi de ikke vil integreres i det "afskyelige" danske system, så hjælper det da ikke at beskylde den sagesløse dansker for at være racist eller islamfjendtlig. De politikere, der har været årsag til denne redelighed og elendighed, de burde så træde i karakter og vise format, men noget sådant skal man ikke forvente. Vores politikere kryber ned i deres flyverskjul, og lader Danmark sejle sin egen sø. Noget sådant er fejhed, man vil ikke stå ved gjort gerning, men er parat med paraderne samt sæbe og vand foran håndvasken, det er åndeligt armod så det basker.

Disse udanske politiske ringvrag burde øjeblikkelig fratages deres embeder, for derefter at bortelimineres til den evige glemsel, dog først efter at de er blevet gjort ansvarlige for deres gerninger. Vores forfædre kæmpede med løftet pande og rank ryg, når landet var i fare, lad os tage ved lære. Vi har kun dette ene liv. Ved ofre skabtes Danmarks ære.

Som bekendt er det dråben der udhuler stenen. Et fjeld kan sprænges og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, der ikke vil det selv.