22.11.2007

Opfordring til udenrigsminister Per Stig Møller.

Forfatter: Poul Vinther Jensen.

Et land som Saudi-Arabien, som har diskvalificeret sig selv i alle humanitære discipliner, bør vi fremover ikke handle med.

  

Sagen om den  voldtagne 19 årige kvinde i Saudi-Arabien vokser stadig i den internationale presse. 

Dommen over hende med 200 piskeslag og et halvt års fængsel, fordi syv mænd bortførte hende og voldtog hende, har oprørt store dele af den vestlige verden.

 Sagen  har med rette gjort det saudi-arabiske  kongedømme upopulært i det meste af verden. Canada kalder dommen ”babarisk” og opfordrer Saudi-Arabiens  Kong Abdullah til at omstøde dommen. Det samme gør flere menneskerettighedsorganisationer.

 ”- Dommen sender ikke blot den besked til ofre for sexforbrydelser, at de ikke bør melde overgrebene, men giver også beskyttelse og straffrihed til voldsmændene, siger kvinderettighedsforkæmper Farida Deif  fra Human Rights Watch ifølge al-Jazeera.”

 Men USA, er tavs om sagen.

 Sagen er en sten i skoen for den amerikanske regering, som er Saudi-Arabiens allierede.

USA vil ikke fordømme den saudi-arabiske regering, men fremhæver i stedet landets indsats mod terror.

 ”- Vi har en situation, som de fleste i vort land ikke forstår. Men når det er sagt, så er det her en beslutning som befolkningen i det pågældende land, i dette tilfælde Saudi-Arabien, selv skal træffe, sagde talsmand for Det Hvide Hus, Sean MCCormack, på et pressemøde.”

 Det er for sølle:

USA, taler til dagligt om fred og retfærd. Nu må Danmarks udenrigsminister Per Stig Møller, få mulighed for at bringe Bush-administrationen på bedre tanker.

 Ifølge Arab News, er fordoblingen af kvindens dom en konsekvens af den meget påstyr i medierne, sagen har skabt.

I et interview med CNN fortæller kvindens mand, at retssagen og dommen har gjort hende til ”et ødelagt menneske

 ”- Hendes situation bliver ved med at  ændre sig fra slem til værre. Helt fra begyndelsen blev min kone behandlet som en skyldig person, der havde begået en forbrydelse. Hun fik ingen mulighed for at forsvare sig selv eller beskrive, hvordan hun blev udsat for adskellige brutale voldtægter, siger hendes mand, som har valgt at optræde anonymt.”

 Trods de mange internationale protester står det saudiarabiske retsvæsen fast ved dommen.

 Kvindens håb  er nu, at kong Abdullah trodser landets magtfulde religiøse ledere og omstøder dommen. Det bør Per Stig Møller bidrage til, gerne med et mandat fra EU-landene.

 

 

Kilde: Kristeligt Dagblad, den 21. november

           Tobias Stern Johansen

           Fremhævelse PVJ.  

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810