18.11.2007
PET`s vurdering.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Danmark er et terrormål for islamister.
Ifølge Ritzau gik Politiets Efterretningstjeneste (PET) fredag på nettet med en ny vurdering af terrortruslen mod Danmark.
Analysen er uddybende i forhold til PET´s sammenfatning af risikoen for terrorisme mod Danmark, som tjensten offentliggjorde i maj.
Konklusionen er, at terrorangreb i Danmark kan finde sted uden varsel.
De vil komme fra netværk, grupper eller enkeltpersoner, der bekender sig til millitant islamistisk ideologi.
Det står i skærende kontrast til politikernes påstande om, at der er sket store fremskridt i Danmark de seneste år.
Virkeligheden er, at den fortsat store islamiske indvandring til Danmark, er hovedårsagen og forudsætningen for, at der idag findes grupper, netværk og enkeltpersoner, som er parat til at udøve terror-handlinger, i det førhen sikre og rolige danske samfund.
PET-rapporten fortæller klart og tydeligt, at det er den almindelige befolkning, som færdes på offentlige steder, hvor der er mange mennesker tilstede, der er udsat for terrorvirksomhed. Også i Danmark.
Men det er ikke det der optager de folkevalgte på Christiansborg.
Udover det, en lang række meget grove mord og voldshandlinger, vanvids-kørsel af unge mænd, røverier o.m.a i de seneste år.
Begået af repræsentanter fra den islamiske kulturkreds.
Dertil en kontant trussel i fremtiden om terror-handlinger på dansk område.
At situationen er den samme overalt i Vesteuropa, gør det ikke bedre.
Jeg skal her bringe PET´s rapport fra Center for Terroranalyse (CTA) i sin helhed:
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Dato: 16.11. 2007.
Sammenfatning
"Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år.CTA vurderer, at der i dag er en generel trussel mod Danmark.
Terrorangreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer, det vil sige uden varsel.
Terrortruslen stammer hovedsageligt fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for millitant islamistisk ideologi. Der kan være tale om netværk baseret i Danmark og i mange tilfælde med omfattende forbindelser i udlandet.
De seneste års erfaring fra både Danmark og andrfe europæiske lande viser, at en betydelig og stigende andel af de millitante ekstremister er yngre eller meget unge mænd, der er født og opvokset i Vesten, de såkaldte `hjemmedyrkede`ekstremister.
I Danmark er der personer og miljøer, som har sympati for og/eller støtter grupper, der er involveret i terrorvirksomhed. Ligeledes er der i Danmark miljøer og personer, som er villige til at involvere sig i terrorrelaterede aktiviteter.
Terrorangreb mod offentlige transportmidler som i Madrid i 2004 og London i 2005 vil formentlig fortsat være en central fremgangsmåde for terrorister.Samtidig er det tydeligt, at terrorgrupper konstant søger at udvikle nye, overraskende og dermed svært forudsigelige angrebsformer.
Selvom terrortruslen er blevet forøget de seneste år, er det vigtigt at bemærke, at risikoen for at blive tilfældigt offer for et terrorangreb i Danmark eller i udlandet stadigvæk er meget begrænset, hvis man ser bort fra enkelte konfliktzoner som f.eks. dele af Irak"
Truslen mod Danmark
"Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år, og der vurderes i dag at være en generel terrortrussel mod Danmark.
Terrortruslen mod Danmark stammer hovedsagelig fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for millitant islamistisk ideologi.Der kan være tale om netværk baseret i Danmark og i mange tilfælde med omfattende forbindelser i udlandet.
Terrorangreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer, det vil sige uden varsel. Det viser erfaringerne fra bl.a. angrebene i Madrig i 2004 og London i 2005.
Angrebene viser også, at man med let tilgængelige materialer kan forårsage ganske alvorlig skade ikke blot direkte i de konkrete angreb, men også indirekte gennem den psykologiske effekt i forhold til den bredere offentlighed.
Komplekse og spektakulære angreb forudsætter betydelige ressourcer og netværk i forhold til logistik og planlægning. De vil derfor ofte være vanskelige at gennemføre.
Mere enkle angreb udført med simplere midler kan gennemføres med mindre forberedelse, ressourcer og netværk og kræver derfor særlig opmærksomhed fra myndighedernes side.
I Danmark er der personer og miljøer, som har sympati for og/eller støtter grupper, der er involveret i terrorvirksomhed. Ligeledes er der i Danmark miljøer og personer, som er villige til at involvere sig i terrorrelaterede aktiviteter.
Dette understreges bl.a. af terrrosagerne fra Vollsmose og København. Selvom disse endnu ikke er afgjort ved domstolene, peger meget i retning af såvel konkret hensigt om og kapacitet til at gennemføre terrorangreb.
Andre eksempler er den såkaldte Glostrup-sag, hvor en af de tiltalte blev idømt syv års fængsel for forsøg på terrorisme, samt sagen fra april 2007, hvor en dansk-marokkaner blev straffet med tre år og seks måneders fængsel for bl.a at yde generel rådgivning til terrorgrupper og for at udbrede materiale, der egner sig til at hverve medlemmer til sådanne grupper.
Militante islamister fokuserer bl.a. på, hvad de ser som Vestens angreb på muslimer.Alle vestlige lande opfattes således som legitime mål. Samtidig vurderer CTA, at Danmarks deltagelse i de militære aktioner i Afghanistan og Irak samt tegningesagen i et vist omfang har medvirket til at øge opmærksomheden om Danmark i millitante ekstremistiske kredse.
Selvom terrortruslen er blevet forøget i de seneste år, er det vigtigt at bemærke, at risikoen for at blive tilfældigt offer for et terrorangreb i Danmark eller i udlandet stadigvæk er meget begrænset, hvis man ser bort fra enkelte konfliktzoner som f.eks. dele af Irak.
Radikalisering i Danmark
Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme.
De seneste års erfaringer fra Danmark og andre europæiske lande viser dog, at en betydelig og stigende andel af de millitante ekstremister er yngre eller meget unge mænd, der er født og opvokset i Vesten.
Disse såkaldte `hjemmedyrkede` ekstremister har ofte gennemgået en hurtig radikaliseringsproces, hvor internettet, etablerede ekstremistiske ideologer og karismatiske personer i kombination med venner og personlige netværk har spillet en betydelig rolle.Disse personer har ikke nødvendigvis tilknytning til et bestemt konfliktområde, men ser nærmere sig selv som en del af et verdensomspændende muslimsk fællesskab, som i deres øjne er under angreb.
Potentielle mål for angreb
Myndighedernes øgede indsats mod terror har betydet, at det i de seneste år er blevet vanskeligere ar ramme højt beskyttede mål. Samtidig er angreb udført på ubeskyttede steder mod menneskemængder for at opnå så store tab som muligt fortsat et af de foretrukne midler for terrorister. Der er eksempler på små simple angreb mod bl.a.
øde mål med et klart symbolsk eller politisk sigte, som det var tilfældet med mordet på Theo van Gogh i Holland.
Erfaringer fra udlandet viser, at angreb på offentlige transportmidler ofte foretrækkes af terrorister. Det skyldes ikke mindst, at de er lettilgængelige mål, hvor mange mennesker er tæt samlet.Angreb på offentlige transportmidler og trafikknudepunkter har desuden stor psykologisk effekt i offentligheden, fordi det er steder, hvor en meget stor del af befolkningen ofte kommer, og hvor mange derfor kan se sig selv som potentielle mål. Der er dog ikke i Danmark eksempler på denne type angreb.
Der er i Vesten forholdsvis få eksempler på, at terrorister ser kritisk national infrastruktur som f.eks. transportsektoren som et mål i sig selv. Ofte synes det afgørende at være, at mange mennesker er samlet på ét sted, og derfor kan angreb i princippet lige så godt tænkes rettet mod andre mål, hvor mange mennesker opholder sig, f.eks indkøbscentre, barer, offentlige pladser og sportsarrangementer.
Fremgangsmåde
Terorister anvender typisk hjemmelavede bomber (ofte benævnt Improvised Explosive Devices, IED) i ders angreb.
Den type terroraktioner man så i Madrid i 2004 og London i 2005, dvs.IED rettet mod offentlige transportmidler, vil formegentlig fortsat være en central fremgangsmåde for terrorister.Samtidig er det tydeligt, at terrorgrupper konstant søger at udvikle nye, overraskende og dermed svært forudsigelige angrebsformer.Et eksempel på dette er kidnapnings-og drabsplanerne fra Storbritannien i januar 2007 mod en muslimsk britisk soldat. Et sådant angreb er inspireret af ligende kidnapninger i Irak og den mediebevågenhed, de har opnået, men med den fornyelse, at det skulle foregå i Vesten.
Truslen mod danskere i udlandet
De seneste års terrorangreb i en lang række både vestlige og ikke vestlige lande har understreget, at terrorhandlinger kan finde sted uden varsel, og at tilfældige personer kan blive ramt. Danske rejsende i udlandet vurderes generelt ikke at være mere udsatte for terror end andre.Den primære risiko for, at danskere bliver udsat for terroraktioner i udlandet hænger sammen med, at danskere typisk opholder sig på steder, hvor andre vesterlændinge færdes.Disse steder kan være i terroisters søgelys som mulige mål.
Imidlertid vurderes Danmarks eksponering i forbindelse med deltagelsen i de militære aktioner i Afghanistan og Irak samt tegningesagen i et vist omfang at betyde en øget opmærksomhed om Danmark blandt militante ekstremister.Dermed kan sådanne ekstremister også have særlig fokus på åbenlyse danske mål i udlandet, og i konkrete tilfælde kan der bestemte steder i udlandet opstå en forhøjet trussel mod danskere."
Poul Vinther Jensen
Kilde:Berlingske Tidende den 16. november 2007.
PET.
.
|