15.11.2007

Spærregrænsen på 2% er for lav

Forfatter: Arne Hornborg



2% SPÆRREGRÆNSE

Dette og tidligere valg til Folketinget viser med al tydelighed, at spærregrænsen på 2% er alt for lav.

Spærregrænsen burde være mindst 4% gerne lidt højere.

Vi oplever atter, at et enkelt færøsk mandat er udslagsgivende for hvilket parti der skal danne regering.

Også direkte indenrigspolitisk har vi oplevet politiske studehandler med partier der kun kunne mønstre få mandater på et spinkelt befolkningsgrundlag.

Ved dette valg oplever vi desuden, at det noget famlende Ny Alliance opnår 5 mandater med en befolkningstilslutning på kun 2,8%. Det er naturligvis helt uacceptabelt.

Det KUNNE tænkes at Ny Alliance fik, med deres ringe tilslutning, gennemtrumfet en lempelse af den nødvendige opstramning på MISBRUGET af dansk asyllovgivning blandt asylansøgere.

Naser har da tydeligt fremsat sine ønsker desangående. Vi kender alle konsekvenserne.

Forhåbentlig går det ikke så galt. Forhåbentlig forfalder den nye, (tidligere) regering ikke for den populisme.

Jeg har tillid til og forhåbning om, at Dansk Folkeparti ikke rokker sig en millimeter i det spørgsmål.

Partierne Venstre, Socialdemokraterne og delvis De konservative er vist godt klar over det uheldige i en alt for løs invandrer/asylpolitik.

Det ville være ønskeligt om et forslag om forhøjelse af spærregrænsen blev lagt ud til en folkeafstemning, gerne samtidig med en afstemning om den ,,nye?” EU-reformtraktat.

Vort demokrati er sårbart. Det er ikke en given ting. Vi skal værne om det. Vi kan så nemt miste det. Lettere end vi tror.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810