På valgdagen kan de kulturradikale triumfere over, at en dansk pige er blevet udsat for det berigende kulturmøde i form af 9 dages tortur, - for nu blot at nævne det groveste af den senere tids overgreb mod Danmarks indfødte.

En libaneser udførte torturen, - men indvandringslobbyen, som skaffede libaneseren til Danmark, gjorde den mulig.

Bag bødlen øjner vi konturerne af Marianne Jelved, Ole Espersen, Ebba Strange, Gammeltoft Hansen, Morten Kjærum og tusindvis af andre kulturberigelseskriminelle.

Men man aner også konturerne af et folk i opløsning, - et folk, som den endeløse række af overgreb har gjort ligeglad, og som ikke længere kan ophidse sig over, at en af landets døtre igen er blevet udsat for kolonisatores fornedrende overgreb.

Men hvis nogen tror, at danskerne på et tidspunkt har fået nok og rejser sig i protest, tager de formodentlig fejl.

Terror, vold og fornedrelse er blevet en del af den brede befolknings hverdag. De har glemt, eller de ved ikke, at det kunne være anderledes.

Folk resignerer, bøjer nakken og går hjem og ser på Hit med Sangen eller et tilsvarende af tidens åndsforladte mediefænomener.

Så glemmer de for en stund landets bedrøvelige tilstand, som de ene og alene har deres egen bekvemmelighedsnarkomani at takke for.

Men virkeligheden går ikke væk!

Bødlerne dominerer i stadig højere grad forholdene udenfor de nedrullede gardiner.

Og en dag sparker de døren ind og river stikket til fjernsynet ud!