05.11.2007

Selvcensur på Eslövbiennalen!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Dårlige undskyldninger og selvcensur holdt sit indtog i Eslöv. Lars Vilks var ikke "korrekt" nok.

 

Lørdag den 3. november åbnede Eslövbiennalen 2007 i Medborgarhuset i den gamle Skånske by Eslöv.

Idag søndag, er der paneldebat i Medborgarhuset om ytringsfrihed, med deltagelse af kunstnere og kritikere, bl.a Pontus Kyander, og den danske multi-kunstner Uwe Max Jensen.

 Men der mangler en. Nemlig den svenske kunstner Lars Vilks.

Siden han i foråret tegnede nogle billeder, hvorpå profeten Muhammed optræder som en hund, er censur, dødstrusler og politibeskyttelse blevet en del af hverdagen for Lars Vilks.

 Lars Vilks var inviteret til at udstille på Eslövbiennalen, men ikke overraskende, har  kulturchef Eva Hallberg meddelt Lars Vilks at han ikke er velkommen som udstiller.

 Eva Hallberg, frygter at alene Lars Vilks tilstedeværelse vil kunne skabe problemer, og som hun udtrykker sig:"Ingen ved, hvad Lars Vilks ville udstille"

 Hun støttes af den socialdemokratiske byrådspolitiker Cecilia Lind.

Til Skånska Dagbladet, siger den forskræmte byrådspolitiker bl.a:

 "Det er en unødig provokation at lade Vilks være med på en udstilling i Eslöv... Mange mennesker føler sig krænket over hans kunst."

 Her har vi selvcensuren for fuld udblæsning

.Men der er dog personer i Eslöv der ser anderledes på sagens alvor: Den kunstfaglige arrangør af biennalen Fredrik Axwik er ikke enig i bortvisningen af Lars Vilks, og siger følgende til Morgenavisen Jyllands-Posten:

 "Det er nok ikke godt for Eslöv, der nu kunne få et stempel som snæversynet"

Fredrik Axwik, kan godt forstå politikernes bekymring.

Men som han siger ifølge JP, "vi har vel politiet til at tage sig af eventuelle uroligheder?"

 Hans linje blev fulgt op af den danske kunstner Uwe Max Jensen:

U:M.Jensen mødte frem med en tegning han havde fået tilsendt af Lars Vilks.

Med et viskelæder slettede han Lars Vilks sorte blyantsstreger, dog så lidt, at man kan ane konturerne af Vilks arbejde.

Tegningen hænger nu i det lokale Lars Vilks kunst skulle ha´været ophængt i.

 Uwe Max Jensen udtalte efter sin protest-handling følgende:

 "Den udviskede Muhammed-tegning, er en kommentar til muligheden for fremtidig religionskritik, hvis religiøse fundamentalister - hånd i hånd med pragmatiske politikere får held til at nedbryde ytringsfriheden og dens iboende  mulighed for religionskritik

Det gjorde dog ikke noget indtryk på ordfører for Eslövs kultur og fritidsråd Khalid El-Haj (S), der er enig i udelukkelsen af Lars Vilks.

 Til Skånska Dagbladet siger den muslimske formand følgende:

 "Det ville give dårlig omtale af  Eslöv, hvis vi lod ham udstille, og defor vil vi ikke have ham her."

Man kan roligt sige, at angsten har holdt sit indtog i Eslöv.

 Men der er muligvis hjælp på vej til ytringsfriheden.

Den svenske kunstkritiker Pontos Kyander siger til Sydsvenskan.

"At Eslöv Kommune med udelukkelsen af Lars Vilk´s krænker den svenske grundlov, og han opfordrer til at sagen prøves retsligt."

 Denne sag fortæller klart, at ytringsfriheden er truet i Norden.

Det er der mange der har hævdet længe, bl.a. statsminister Anders Fogh Rasmussen, Søren Krarup,  Den Danske Forening, Trykkefrihedsselskabet o.m.a.

Denne holdning er blevet nedgjort af bl.a af chefredaktør Tøger Seidenfaden, og en del af hans kultur-radikale bagland.

Jeg vil hermed opfordre Danske PEN, og Politiken, til at indbyde den svenske kunstner Lars Vilk som udstiller, - et eller andet centralt sted i København!!

 

 

Kilde:Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag den 3. november 2007.

        Tom Hermansen.

        Fremhævelse PVJ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810