24.10.2007
Venstrefløjen går bersærk
Forfatter: Keld Anthony
Historien om, hvor groteskt diskussionsniveauet i Danmark har udviklet sig!!!
I weekenden fik jeg via min computer at vide, at nogle menneskerettighedsrepræsentanter fra Saudi Arabien var kommet til Danmark, fordi de var skuffede over vor behandling af Muhammed-”krisen”.
På skærmen kunne jeg læse følgende: Synes du ikke helt du fik udtrykt din mening under Muhammedkrisen har du muligheden nu. Mener du også at det er fuldstændigt vanvittigt at danskerne for egne penge skal belæres om menneskerettigheder af en flok barbarer, så mød op og giv din mening til kende. Nu må vanviddet stoppe!
Læs mere på www.siad.dk
Jeg mødte op, idet jeg fandt sagen grotesk. Det jeg her vil berette er ikke så meget om selve demonstrationen, som det er om, hvad der foregår på den politiske venstrefløj – hele scenariet gjorde mig utrolig ked af debatforholdene i Danmark. Selve demonstrationen var ikke den store succes. Vi var 10-12 forkølede mennesker som stod i Strandgade for at demonstrere. Lederen, Anders Gravers, var ikke mødt op med de lovede plakater.
Det talrigt fremmødte politi fortalte os, at Anders Gravers og hans passagerer fra hans bil var blevet angrebet af vore modstandere, og at de nu var på hospitalet for sårbehandling. Senere dukkede Anders op og fortalte, hvad der var sket. De havde parkeret bilen med materialerne i en parkeringskælder på Wilders Plads, og her var en flok kriminelle halvhjerner dukket op bevæbnet med masker, jernrør og knive. De smadrede ruderne på bilen, kastede en flaske i nakken på Anders’ veninde, hvorefter de stak hende med en kniv. Hun blev behandlet med 7 sting på hospitalet. En ældre dame på 70 år prøvede at stikke af fra slagmarken, men blev indhentet af vore ”helte”, så hun kunne få nogle velfortjente slag med jernrørene. Hun fik 5-6 sting på hospitalet. Anders selv blev også ramt af jernrør og knive, men han var ikke mere medtaget end, at han kunne komme og fortælle, hvad der var sket.
Værst gik det dog ud over en mand (Kim). Han blev gennembanket i hovedet af 3-4 halvhjerner og måtte have 11 sting på hospitalet. Han kan i skrivende stund dvs. to dage efter overfaldet ikke se.
Det er uhyggeligt, at nogen mennesker kan komme så langt ud som disse unge mennesker. De anser sikkert sig selv som menneskerettighedsforkæmpere, men opfører sig som vilde dyr.
Her et billede af hvordan de autonome behandler folk med en anden mening end deres egen betændte mening.
|