17.10.2007
Hvilket forfald.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Heldigvis inviterede Brian Mikkelsen Ayann Hirsi Ali til Danmark. Skam få Dansk Pæn.
I Søndagsudgaven af Morgenavisen Jyllands-Posten, bragte man en kommetar-artikel af forfatteren Ralf Pittelkow, under overskriften "Fra Rushdie til Hirsi Ali"
Pittelkow retter her en kritik af de personer, der for få år siden gik i forsvar for Salman Rushdie, men som nu ikke støtter op om forfatteren Ayaan Hirsi Ali´s kamp for retten til at skrive som en fri forfatter.
Det er underligt, for de to forfattere Rushdie og Hirsi Ali, er i nøjagtig den samme situation, - nemlig at blive truet på livet for det de skriver.
Herom skriver R.Pittelkow bl.a:
"Denne reaktion er ikke forbeholdt hollandske politikere.
Kræfter i europæisk politik og kultur, som glødende forsvarede Rushdie, er helt uden engagement i Hirsi Ali.
Hvis de da ikke ligefrem insinuerer, at hun selv har bedt om det. "Ytringsfrihedsfundamentalist" er én af de modbydelige etiketter, som hæftes på hende."
Ralf Pittelkow, gør i sin lange artikel opmærksom på, en del faktorer, der er årsag til dette skift, her især den store skyld, Vesten har pådraget sig ved sin optræden overfor Den Tredje Verden. Ifølge Pittelkow er det særlig stærkt blandt venstreintellektuelle, der dyrker selvfornægtelsen og selvhadet i forhold til egen kultur.
Hertil skriver Pittelkow bl.a:
"Mønsteret ses også i Danmark. I JP forleden fortalte den daglige leder af Dansk PEN, Mille Rohde, at Hirsi Ali "ikke er kvalificeret" til beskyttelse (f.eks. i Danmark) under den såkaldte fribyordning.
Tonen var fuldkommen klinisk og udeltagende.
Danske Pen huskes for sin pinlige optræden under Muhammed-konflikten.
Det er der som bekendt andre, der gør.
Således tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen,(V), Politikens stadig mere forpjuskede og uligevægtige chefredaktør Tøger Seidenfaden, og diverse forfattere.
De sparede ikke på ordene til forsvar for Rushdie. Men så svigtede de fatalt i Muhammed-sagen, der drejede sig om nøjagtig de samme principper. Og nu trykker de sig i forhold til Hirsi Ali."
I slutningen af sin artikel skriver Ralf Pittelkow følgende:
"I Rushdie-sagen så man stadig ytringsfriheden som et ubetinget gode. Nu forbindes den med fredsforstyrelse og fjendtlighed mod muslimer.
Derfor svigtes Hirsi Alis kamp på det skammeligste.
En somalisk kvinde kæmper for Oplysningstidens idealer og høster utak i dele af den europæiske elite.
Hvilket forfald."
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, søndag den 14. oktober 2007.
Forfatter og kommentator Ralf Pittelkow.
|