24.09.2004
Også muslimer har ytringsfrihed!
Forfatter: Harry Vinter
Hvem har glæde af at muslimerne skjuler deres hensigter indtil de er i flertal?
Enhedslistens ligestillingsordfører Pernille Rosenkrantz-Theil vil anlægge injuriesag mod mufti Shahid Mehdi, fordi han på TV har forklaret islams syn på kvinder. Han oplyste blandt andet, at danske kvinder selv er skyldige i at blive voldtaget, hvis de ikke er tilslørede i overensstemmelse med Koranens bud.
”At manden har adgang til at undervise unge mennesker i Koranen er en katastrofe”, udtaler hun.
Åbenbart mener Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun har bedre kendskab til Koranens indhold, end muftien har.
Det er ikke noget nyt, at folk fra den yderste venstrefløj vil forbyde folk, som de er uenige med, i at give udtryk for deres synspunkter.
Den Danske Forening står vagt om ytringsfriheden og ønsker ikke at lukke munden på muftien eller den halve million mennesker i Danmark, som deler hans synspunkter.
Hvem har glæde af, at muslimerne skjuler deres hensigter, indtil de er kommet i flertal?
Vi mener blot ikke, at muftien og hans meningsfæller hører hjemme i kollektivet Danmark.
De pågældende bør henvises til at dyrke deres barbariske kultur i Mekka eller nærmeste omegn.
Kilde: Politiken, 24/9 2004
|