11.10.2007
Islam er nutidens pest over Europa!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
I de fleste muslimske lande forfølges kristne på det groveste.
I Danmark, er der stadig store kredse i befolkningen, der går i den naive tro, at det er muligt at integrere Islam i et vestligt sekulært demokrati, - med Kristendommen som den altdominerende kulturelle grundsten.
Det kan man undre sig over, for der er mange informationer om, hvordan kristne menneskers livsvilkår er, der hvor islam har flertallet.
I Pakistan kan alene rygtet om blasfemi være nok til at bringe et kristent menneske i fængsel. Det har den 35-årige Younis Masih måttet sande.
Han blev dømt til døden i maj og har siden da ventet på sin henrettelse i en dødscelle i byen Lahore i det østlige Pakistan. Hans eneste håb er, at landets højesteret vil ændre dommen, eller at internationale protester vil få myndighederne til at ophæve dommen.
Younis Masih sidder i fængsel på grund af en nabostrid. For to år siden klagede han over, at en imam spillede for høj musik. Han blev derefter gennembanket af ca 40 muslimer, og senere beskyldte imamen ham for blasfemi.
I Pakistans retssystem, der bygger på den islamiske lov, sharia, tæller vidneudsagn fra kristne kun halvt så meget som ordene fra muslimer, siger Walter Flick fra menneskerettighedsorganisationen International Society for Human Rights, (ISHR), der har hovedsæde i Frankfurt am Main i Tyskland.
ISHR forsøger at skabe international opmærksomhed omkring Younis Masihs sag for på den måde at tvinge myndighederne til at ophæve dødsdommen.
Ifølge Walter Flick, opfordrer ISHR Pakistans regering til at ændre landets lov om blasfemi.
Loven bruges ofte som et påskud til at blive af med ubekvemme personer.ISHR kender tilfælde, hvor en mand har anklaget en anden mand for blasfemi, blot fordi han ville have fat i vedkommendes ejendom.
En leder af en kristen skole blev også sat i fængsel for blasfemi, fordi lederen af den lokale skole var sur over, at der gik flest børn på den kristne skole.
Pakistans domstole har i nogle få tilfælde frifundet kristne, efter at de har siddet fængslet i mange år. Når de kristne løslades, får de ingen erstatning for de tabte år, eller nogen anden form for hjælp. Dertil er de ofte nødt til at leve skjult, fordi fanatiske islamister efterstræber dem på livet.
I mange tilfælde er den eneste udvej for de kristne at forlade Pakistan. I flere tilfælde er det sket, at dommere myrdes, fordi de har frifundet kristne for anklager om blasfemi.
Ja, det er barske kendsgerninger, som man bør forholde sig til, når man går ud i debatten om Islam´s tilstedværelse i Danmark og de øvrige vest-europæiske lande.
Det internationale kristne missionsnetværk Open Doors udgiver hvert år en liste over de lande, hvor kristne forfølges mest. Pakistan ligger på 17. pladsen på denne liste, og ifølge Open Doors er forholdene i lande som Nordkorea og Saudi-Arabien langt værre. I disse lande har kristne slet ingen rettigheder, - ikke engang ved domstolene.
I arabiske lande som Saudia-Arabien og Sudan kan kristne missionærer eller muslimer, der konverterer til kristendommen, for eksempel risikere at blive halshugget eller stenet til døde. I lande som Egypten eller Algeriet bliver mange konvertitter sendt i fængsel eller spærret inde på psykiatriske anstalter.
Selv i muslimske lande med en tilsyneladende liberal indstilling over for kristendommen, finder der en udbredt diskrimination sted. Det er tilfældet i Malaysia, hvor muslimer skal have rettens tilladelse, før de kan konvertere til kristendommen. En sådan tilladelse er dog aldrig blevet givet af nogen domstol i landet.
I nogle stater, med overvejende muslimsk befolkning udgør fanatiske islamiske grupper den største fare for de kristne minoriteter.
Det er især i Tyrkiet og Indonesien. I EU-ansøger landet Tyrkiet, stiger antallet af kristne der myrdes af islamiske terrorister år for år. I Indonesien, har islamiske grupper de seneste år sat flere tusinde kirker i brand, og samtidig terroriseret befolkningen i adskellige kristne landsbyer.
Kilde Kristeligt Dagblad den 3. oktober 2007.
Heidi Dachs.
|