Svenskere er reserverede. Den brede befolkning tager sjældent ordet. Endnu
sjældnere under tidens politisk-korrekte tryk.
Men angsten for den voksende kriminalitet og dens ophavsmænd i de tyndt
befolkede skovområder er markant, og harmen over myndighedernes slappe
ligegyldighed er ikke mindre.
Det gærer i hjemmene i de røde træhuse.
 
Lurende mishag kan rejse folkeligt oprør. Tænk på dalkarlene og Engelbrekt
Engelbrektssons oprør mod Erik af Pommerns fogeder eller Nils Dackes oprør i
Småland mod Gustav Vasa – for ikke at nævne nutidens politiske mord i Sverige.

Efter flere bestialske rovmord, hvor ensomt boende i Småland er blevet
mishandlet ihjel, begyndte skovbønderne at lade budstikken gå. De samlede
underskrifter imod volden i samfundet, den katastrofale mangel på politi og
regeringens slette håndtering af hele retssystemet.
De bad justitsminister Thomas Bodstrøm deltage i en manifestation og
mindesstund for fire grusomme rovmord, men han var optaget af vigtigere ting.
Fodbold!

Blandt de mange underskrifter er der en del danske og tyske turister, som har
sommerhus i Småland. De er forskrækkede over de hyppige indbrud, hvor
lastbiler undertiden kører bort med hele bohavet. Men også andre turister er
bekymrede, eftersom udenlandsk presse har advaret folk mod at campere i
Sverige i nærheden af hovedvejene E4 og E6.
Det er sandelig ikke nogen reklame for turismen – eller for Sverige.

Da justitsminister Bodstrøm ikke ville komme til Småland, bad bønderne om
foretræde for ministeren i Stockholm for at aflevere underskrifterne - nu mere
end 10.000 navne! (Til sammenligning skal siges, at i Sverige kræves der kun
1500 underskrifter til oprettelse af et nyt parti! Her var altså navne nok til mere
end 6 partier!).

Men justitsminister Thomas Bodstrøm meddelte arrogant i radioen, at borgernes
protester mod den voksende kriminalitet ikke angår ham. Han ville ikke tage
imod de smålandske bønder!
Han vil ikke høre på klager og krav fra menigmand. De angår ikke ham.

Mishaget tager til.