02.10.2007

Den optimistiske Wallraff.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Wallraff vil læse "Sataniske Vers" i en moske. Dog har ingen moske tilbudt at lægge hus til den happening.

  

I Kristeligt Dagblad den 29 september, skriver Heidi Dachs fra Tyskland, om forfatteren Günter Wallraff´s kamp imod alle former for religiøs fundamentalisme og beskyttelse.

 Günter Wallraff, har netop fejret sin 65 års fødselsdag under politibeskyttelse.

Det sker, fordi en islamisk organisation Islam News Center, der menes at have forbindelser til terrornetværket al-Qaeda, for nogle dage siden har offentliggjort en trussel mod tyskeren på internettet og udråbt G. Wallraff til at være "islams fjende nummer et"

 Årsagen til truslerne er, at Günter Wallraff har planer om at læse "De sataniske vers" i en moske i Køln.

"De sataniske vers" er som bekendt skrevet af forfatteren Salman Rushdie, og bogen var i 1989 årsagen til, at den iranske ayatollah Khomeini udtalte en fatwa, - en islamisk dom, over Salman Rushdie.

Den britiske forfatter med indisk baggrund måtte i mange år efter dødsdommen leve under jorden og skjulte sig blandt andet hos Günter Wallraff et stykke tid.

 Ifølge avisen Kölner Stadt-Anzeiger, siger G.Wallraff, at han ønsker at fjerne det tabu, som "De sataniske vers" udgør for muslimer.

Ifølge journalisten vil muslimer kunne bevise deres vilje til integration i det tyske demokrati, hvis de stiller deres moské til rådighed for læsning af bogen.

 Her har G.Wallraff været for optimistisk.

 Organisationen Den Tyrkisk-Islamiske Union, også kaldet Ditib, står bag byggeriet af den nye moske i Köln, hvor Günter Wallraff gerne vil holde læsningen.

Efter lang tids tøven har Ditib nu afvist Günter Wallraff´s forslag med den begrundelse, at læsningen kun vil såre mange muslimers følelser.

 G. Wallraff har dog ikke tænkt sig at opgive planerne. I løbet af efteråret rejser han til Tyrkiet, hvor han vil forsøge at få den tyrkiske regering til at lægge pres på Ditib, så arrangementet alligevel kan finde sted.

 Spørgsmålet er, om ikke G.Wallraff,- der i mange år har plæderet for stor tyrkisk indvandring til Tyskland, begår en fejl, ved at indrage en fremmed regering i et anliggende, der alene er et anliggende imellem tyske statsborgere.

 Den kreds, der står bag Ditib, har her muligheden for at vise, at de ønsker at leve i et sekulært demokrati som det tyske.

Det har de indtil videre afvist. De har ved samme lejlighed fortalt, at deres loyalitet er i den islamiske kulturkreds.

 

 

Kilde: Kristeligt Dagblad den 29. september 2007.

         Heidi Dachs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

      Bestil bøger her>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>