Den politiske debat, om Danmarks deltagelse i kampen mod terror, er ikke særlig velfunderet.

Den venstre side af Folketinget, har ikke meget at byde ind med, når det kommer til de militære aktioner. Det gælder såvel i Irak, som i Afghanistan.

 Fredskonsortiet (V.Søvndal, N.H.Petersen, og M. Løkketoft), er ikke til krudt og kugler. De er til forhandling.

Slet ikke til dræbte danske soldater.

 Det er uholdbart for de danske styrker der bliver sendt ud til kampområder.

Her er det konkret virkelighed, - det er her, der er mulighed for at begå fejl.

Men også mulighed, for at fremme kampen mod den islamiske terror, der truer den vestlige civilisation.

Den opgave klares ikke med forhandlinger.

De ultra totalitære islamister der er fjenden,-respekterer kun den væbnede modstand.

Og må derfor nedkæmpes.

Derfor bør der være fuld opbakning til krigsførelsen fra et samlet Folketing.

De skylder vi de danske soldater og officerer, der er ude i felten.

Danmark har netop mistet 2 unge soldater i Afghanistan.

Det vil utvivlsomt ske igen,- men det bør ikke afholde Danmark fra at deltage i den fælles internationale styrke.

 Om dette skriver Morgenavisen Jyllands-Posten en leder, under overskriften

"De dræbte soldater"

 Her kan læses følgende:

 "ENDNU EN GANG er danske soldater dræbt i kamp, og endnu en gang kan tilhængere og modstandere af Danmarks engagement i krigen mod terror udveksle deres synspunkter.

 Det kan de gøre i sikkerhed og i et frit, demokratisk samfund, der er netop den grunlæggende værdi, som denne krig forsvarer.

 Det er det, det handler om i Afghanistan og Irak, uanset at kritikerne søger at pådutte deres modstandere allehånde skjulte motiver som eksempelvis, at det handler om Irak's oliereserver.

 Skal der skabes en modvægt mod vor tids totalitære ideologi, islamismen, som den kommer til udtryk i terrorismen, er der kun én mulighed: at udfordringen skal mødes med fasthed og om fornødent med våben.

 Historien bekræfter, hvad det kan føre til, hvis vi tøver og ikke forsvarer demokratiets bærende værdier.

Da den britiske premierminister Neville Chamberlain i 1938 søgte at behage Hitler for at undgå krig og ofrede Tjekkoslovakiet til den ryggesløse nazistiske diktator, gjorde han  det i troen på, at man ved at undlade at blande sig i andre landes interne affærer kunne bevare freden. 

Læren af Chamberlains tøven er klar, hvor prisværdigt det end var, at han søgte at undgå krigen. Totalitære, fanatiske og afstumpede regimer skal konfronteres hurtigst muligt.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de skal bekriges med våben, men når forhandlinger og diplomati ikke længere slår til, kan det være den eneste udvej.

 Nu er 13 danske soldater omkommet i Irak og Afghanistan, og den danske indsats på USA´s  side vil igen møde kritik. Sådan vil det være i et civilliseret, demokratisk samfund, og det er i sig selv beviset på, hvorfor det lykkedes at bekæmpe nazismen og kommunismen.

 Netop det, at vi kan diskutere, kritisere og afprøve holdninger, er de afgørende egenskaber i den kamp, der nu på globalt plan føres mellem den islamisk fundamentalisme og de vestlige værdier.

 Derfor har statsminister Anders Fogh Rasmussen ret, når han understreger de dræbte soldaters bidrag til kampen for fred og frihed. Deres minde bør æres, fordi de havde viljen og modet til at sætte livet på spil for en bedre verden."

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten den 28. september 2007.