28.09.2007

God sag for ministeriet Fogh Rasmussen.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

I ytringsfrihedens navn bør vi fortsat tillade, at den kurdiske tv-station kan sende fra Danmark.

  

Det er velkendt, at skiftende tyrkiske regeringer igennem mange år, har undertrykt det kurdiske mindretal i Tyrkiet på det groveste. Det sker stadig.

 Alene dette faktum, bør holde Tyrkiet ude fra enhver mulighed for at opnå fuldt medlemskab af EU. Den tyrkiske regerings forvaltning af kurdernes rettigheder, har trange kår. I Danmark, har vi givet tilladelse til at den kurdiske tv-station Roj kan sende via satellit fra København.

 Det er man stærkt utilfreds med i Tyrkiet.

Under FN´s topmøde i New York benyttede den tyrkiske udenrigsminister Ali Babacan FN´s genneralforsamling til at appellere til den danske udenrigsminister Per Stig Møller om en varm tyrkisk sag. 

Mellem møderne opfordrede udenrigsminister Ali Babacan ifølge den tyrkiske avis The New Anatolian sin danske kollega til at lukke den kurdiske tv-station .

 I Danmark har Radio og Tv-nævnet frifundet ROJ og har erklæret, at stationen ikke opfordrer til vold og uroligheder, men producerer traditionelle nyhedsudsendelser.

Den tyrkiske udenrigsminister Babacan, hævder, at Tyrkiet har bevis for at ROJ's støtte til kurdiske seperatister og dens forbindelser til PKK.

 Ifølge The New Anatolian, svarede Per Stig Møller, at sagen stadig bliver undersøgt, og at det tyrkiske styre må være tålmodigt.

 Striden om tv-stationen har ført til en retssag, her kræver den tyrkiske stat 53 borgmestre fra det kurdiske område fængslet, fordi de har sendt et brev til den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvor de beder ham om at frede stationen.

Borgmestrene risikerer op til 15 års fængsel.

 I denne sag, har ministeriet Fogh Rasmussen en god mulighed for at markere, at ytringsfriheden er noget centralt i Danmark.

Det bør også gælde for tv-station ROJ, der er kurdernes talerør i og udenfor Tyrkiet.

Vi kan herhjemme være stolte over, at ROJ har valgt Danmark som udgangspunkt.

 

 

Kilde: Dagbladet Politiken torsdag den 26. september 2007.

 

 

 

 

 

 

 

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810