25.09.2007

Fastlagte tanke-sæt.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Den berygtede Asmaa Abdol-Hamid har været på efterskole i Yemen.

  

Enhedslistens mest kendte folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid, har som bekendt været på Koran-skole i Yemen sidste sommer.

Det foregik på en skole med navnet Dar ul Mustafa, sammen med andre muslimer fra netværket Muslimer i Dialog. Et ophold der varede i 40 dage

 En af  dem, der underviste A.A.-H på skolen var Habib Ali-Jifry, der af eksperter betegnes som isalmist.

Byen Tarim i den sydlige del af Yemen,  hvor skolen Dar ul-Mustafa ligger, er fyldt med koranskoler og religiøse institutioner, der er præget af en fundamentalistisk udlægning af islam.

 Habib Ali-Jifry er født i Saudi Arabien som søn af en kendt yemenitisk politiker. Hans familie stammer fra Tatim, og hans slægt nedstammer i direkte linje fra profeten Muhammed.

Han er bl.a. kendt for at stille det krav under den danske Muhammed-krise, at muslimske lærde skulle have indflydelse på danske skolebøgers omtale af islam

Hvordan Asmaa Abdol-Hamid, klarer at færdes i et super venstrefløjs-sekulært parti som Enhedslisten, og samtidig deltage i et kursus på en fundamentalistisk Koran-skole, er svært at fatte.

Men det klarer man i Enhedslisten´s inderkreds uden de store problemer.

Til Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag den 22. september, siger Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslistens folktingsgruppe følgende:

"Hvor folk tager hen på alskens besynderlige kurser rundt om i verden, er fuldstændig deres egen sag."

Hans kollega Per Clausen afviser ligeledes, at Asmaa Abdol- Hamid svækker Enhedslisten.

Han siger følgende:

"Slet ikke, jeg mener derimod, at det er godt, at vi er i stand til at have en kandidat, som har et andet kulturelt udgangspunkt end flertallet af danskerne. Jeg opfatter det som et konkret udtryk for, at vi arbejder på at inddrage og integrere det muslimske mindretal i Danmark."

 

Man må sige den yderste Venstrefløj i dansk politik tager lidt let på tingene. Hvis man kulturelt er forankret i den islamiske kulturkreds, så følger der et stort og fastlagt tanke-sæt med. Det vil sige politiske tanker,-som i mange tilfælde er lodret i strid med den danske Grundlov.

 Jeg vil ønske Enhedslisten tillykke med den nye islamistiske folketingskandidat.

 

 

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag den 22. september 2007.

 

         Anders Langballe og Asger Westh.

 

 

 

 

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810