25.09.2007
Engelsk biskop advarer kristne konvertitter
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Islamisterne bliver værre og værre overfor muslimer, der konverterer.
Den 21 september, har Kristeligt Dagblad en artikel af Mette M. Madsen med overskriften "Engelsk biskop advarer kristne konvertitter."
Her kan bl.a. læses følgende:
Biskop Rt. Rev. Dr. Michael Nazir-Ali, der er biskop af Rochester i Church of England, mener ifølge den kristne internetavis Christian Today, at flere muslimske grupper har øget deres modstand mod muslimer, der konverterer til kristendommen, til ligefrem at være en kampagne imod konvertitter.
Biskop Nazir-Ali udtrygte i mandags på engelsk fjernsyn, at han frygtede, at disse kampagner til sidst ville ende med æresdrab.
Ifølge Nazir-Ali, er det de muslimske lærde, der kan bebrejdes for ikke at vejlede muslimerne om vigtigheden af religionsfrihed i England.
Han fortsætter med følgende:
" - Det er ikke min opgave at lægge ord i munden på de muslimske ledere, men jeg så gerne, at de opretholdt og respekterede almene civile rettigheder inklusiv retten til at tro på det, man vil, og endog at ændre sin tro, hvis man ønsker det."
Den gode biskop M. Nazir-Ali, er nok for optimistisk når det gælder frihed iblandt den formørkede og totalitære islamiske kulturkreds.
Ifølge Barnabasfonden, som er en humanitær organisation, der har til formål at sætte fokus på forfølgelser af kristne over hele verden, mener, at der er flere tusinde angreb på konverterede muslimer i Storbritannien hvert år.
I England, er der ca 3000 muslimer, der er konverteret til kristendommen. Heraf 2000 fra Iran og resten fra Indien og Afghanistan.
Ifølge Barnabasfonden, kan forfølgelserne være såvel verbale som fysiske. Nogle konvertitter oplever at blive spyttet på og andre at blive angrebet af muslimske bander.
Patrick Sookhedeo, der er direktør for Barnabasfonden siger til internet-avisen Christian Today bl.a.
"- Jeg tror, at situationen i Storbritannien bevæger sig mod det værre, fordi vi lever i parallelle samfund. Muslimer føler, at de, der forlader ders religion, er forrædere."
Kilde: Kristeligt Dagblad den 21. september 2007.
|