22.09.2004

Vore ledere må træde i karakter!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

De skal glemme alt om åbenhed og tolerance overfor den islamiske verden

Søndag den 19 september bragte Dagbladet Politiken et interview af Adam Holm med den iransk-amerikanske sociologiprofessor Mansoor Moaddel under overskriften ”Ikke alle er som Osama”.

Mansoor Moaddel er uddannet på Teherans Universitet. Han flygtede efter den islamiske revolution i 1979 til USA, hvor han i dag har et professorat i sociologi ved Eastern Michigan University.

M. Moaddel har forfattet flere bøger om islam og politik. Han udsender senere på året en bog med titlen ”Islamic Modernism, Nationalism, and Fundamentalism: Episode and Discourse”.

Moaddel stod i perioden 2001-2003 i spidsen for en sammenlignende religionssociologisk undersøgelse af værdier i Saudi-Arabien, Iran, Egypten, Jordan og USA.

Ud fra denne baggrund stiller Adam Holm M. Moaddel en række centrale spørgsmål. Det første lyder:

”Din undersøgelse af religion og samfundsopfattelse hos saudiaraberne gør op med forestillingen om, at de er mere konservative og religiøse end eksempelvis iranere og jordanerne. Har vi – ikke mindst i lyset af terrorangrebene 11. september 2001 – skabt et forkert billede af saudierne?”

M.Moaddel:

”Det er rigtigt, at man fra omverdenens side har den opfattelse, at saudierne er religiøse fanatikere, ikke mindst fordi de i vidt omfang er præget af wahhabismen, som er en temmelig streng udlægning af sunni-islam. Men i modsætning til den populære, og det vil sige i vidt omfang mediepåvirkede udlægning, så er wahhabisme ikke identisk med ekstremisme.”

Hvad kan vi bruge denne beroligelse til i Vesten, når det er en kendsgerning, at 15 ud af 19 flykaprere d. 11. september var saudiarabere.

Hvad værre er, - størstedelen af Saudi-Arabiens befolkning bifalder angrebene på New York og Washington, og desuden er det rige saudiarabere, der finansierer en stor del af al-Qaeda netværket.

Saudierne anslår selv, at der ud af landets ca. 60.000 moskeer findes ekstreme kræfter i omkring ti procent af moskeerne.

Adam Holm stiller det spørgsmål:

”Betyder det, at vi inden for en overskuelig fremtid har udsigt til en sekulær og antiklerikal bevægelse i Saudi-Arabien?

Hertil svarer Moaddel:

”Ikke hvis man med disse ord tænker på tilsvarende antiklerikale og konstitutionelle ideer, som de, der voksede frem i Europa. Der er ikke tegn på en saudisk pendant til den europæiske oplysning. Man kan derimod fornemme ansatserne til en reformbevægelse, som ikke er bange for at tale om mere medbestemmelse og færre religiøse diktater. De er ikke stærke nok nu, men for få år siden var der ingenting på den front.”

Det er naturligvis opmuntrende, at der er grupper i Saudi-Arabien, der tør stå frem og kræve mere frihed. Men magten, den ligger hos den 20.000 tal store Saud-familie, de sidder på alt og styrer alt.

Deres situation i dag er den, at hvis de åbner op for liberale reformer, styrker de Osama bin Ladens i forvejen store indflydelse på den menige saudiaraber.

Derfor er mit ringe bud, at der i de kommende år vil ske en ”talibanisering” af Saud-styret.

Sker der en revolution med Osama bin Laden i spidsen, da vil alt lys være slukket for de reformvenlige kræfter. De mister ganske enkelt hovedet alle sammen.

Saud-familien er til den tid over alle bjerge, med udsigt til en tilværelse i London eller ved Geneve-søen, hvor der er smukt og ikke ret langt til bankerne i Zürich .

På trods af Mansoor Moaddels store arbejde på universitetet er der ikke basis for at være optimistisk for den vestlige verdens fremtid, - tværtimod !!!

Det er derimod tid til at forberede sig på nye anslag fra terrornetværkerne rundt om i verden.

Ifølge senioranalytiker ved Center for Strategic and International Studies i Washington, Anthony Cordesman, er der intet, der tyder på, at den islamiske ekstremisme og terrorisme er blevet elimineret i noget land - tværtimod er nye ledere og krigere kommet til.

Cordesman tilhører en voksende kreds af analytikere, der åbent siger, at USA`s og præsident Bushs krig  imod terrorismen er slået fejl.

Anthony Cordesman siger bl.a.

”Selv om enkelte ledere fra Osama bin Ladens globale al-Qaeda-netværk er blevet dræbt eller fanget, er der intet tegn på i noget land, at niveauet af terroraktiviteter  er blevet mindre.

Siden terrorister fra al-Qaeda  netværket smadrede New Yorks tvillingtårne og dræbte over 3.000 mennesker har der været et terrorattentat hver anden dag et eller andet sted på kloden. Alene i 2003 var der 173 terrorattentater, og i år er voldsspiralen forstærket. Fra New York til Madrid, Jakarta, Bali og især i Bagdad har islamistiske terrorister slået til.

I deres globale jihad-krig har de ikke skyet noget middel. Selv kvinder og børn myrdes med koldt blod, som man så det på Beslan-skolen i Nordossetien .

Terrorgrupper har kidnappet over 100 personer i de sidste fire måneder og henrettet hver fjerde, i enkelte tilfælde direkte på tv.”

Det er trist læsning, men det er det, vestlige ledere skal tage bestik udfra. De skal glemme alt om åbenhed og tolerance overfor den islamiske verden .

Der er ikke længere råd til nogen form for indvandring derfra og til Vesten. Enhver muslim, kan i princippet være tilknyttet et netværk !!!!

Den anerkendte terrorisme-forsker, Bruce Hoffman, der er direktør ved RAND Corporation i Washington, har i magasinet Atlantic Monthly skrevet, at terrorismen er blevet styrket.

Han siger: ”Terroristerne er ikke samlet i en global organisation, men er en række lokale celler, der hver især er blevet bedre til at organisere en netkrig”.

Anthony Cordesman fra CSIS har i en kommentar til avisen Financial Times sagt, at der er kontante tegn på, at al-Qaeda netværket er styrket i de sidste tre år.

Indtil den 11.september 2001 var der mellem 70.000 og100.000 unge mænd, som havde været igennem en islamitisk træningslejr. I dag anslår det amerikanske efterretningsvæsen, CIA, at  al-Qaeda har terrorceller i 68 lande.

Selv i de europæiske storbyer spirer nye terrorceller frem, der ideologisk står i ledtog med al-Qaeda netværket og føler sig kaldet til at slutte op bag den millitante mission om at opbygge et nyt grænseoverskridende islamisk kalifat, et nyt al-andalus.”

Det er ikke muntre udsigter for indbyggerne i de europæiske storbyer, men for Den Danske Forening kommer denne udvikling ikke som nogen overraskelse.

Vi har i bladet Danskeren igennem 12-13 år bragt talrige artikler, der fortalte, at fortropperne var ankommet til Europa. De havde tilmed den uhørte frækhed at skilte med deres hensigter. Kun ganske få politikere og journalister gad at tage det alvorligt!!!

Jeg håber i al beskedenhed, at de, der sidder med magten, - og dermed ansvaret, begynder at træde i karakter.

Poul Vinther Jensen

 

Kilder: Dagbladet Information, weekend 11.-12. september 2004

           Dagbladet Politiken, søndag den 19. september 2004

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                 det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>