10.09.2007

Hilsen fra DDFs nyvalgte formand

Forfatter: Keld Rasmussen

Keld Rasmussen kridter banen op

Banen må kridtes op, og nye tiltages hilses velkommen – men ikke hvad som helst

Der er intet nyt under solen - heller intet dårligt nyt - når det kommer an på Den Danske Forening.

Det er, omend naturligt, trist og vemodigt, at Harry Vinter har takket af efter en halv snes år på posten som DDFs formand, men det er især glædeligt, at den gode ”gamle”, flittige, stabile, rolige og venlige eks-formand forbliver medlem af Styrelsen og fortsat varetager redigeringen af  foreningens blad, Danskeren. Men det er forståligt og absolut godtageligt, at han efter pletfri aftjenelse af sin ”værnepligt” vil have mindre travlt og mere tid til sin familie. Det fortjener den for resten!

Jeg skal gøre mit bedste for at tage tråden op efter Harry Vinter og takker for den venlige tillid, DDFs styrelse og arbejdende stab har udvist mig. Og der skal herfra lyde den allerstørste tak til Harry Vinter for hans stabile og altid bundloyale indsats og hans altid rolige og sikre dømmekraft. Den håber DDF meget hellere end gerne fortsat at kunne trække på.

I kølvandet af DDFs 20 års-jubilæum i marts i år skal banen hermed kridtes op. Selv om der for garvede medlemmer og venner af DDF næppe er meget nyt eller overraskende heri, skal der alligevel trækkes et par store linjer op – også med tanke på nytilkomne, der er DDF venligt stemt.

Den Danske Forening har et meget stort problem:

At vi desværre har fået ret i alle de advarsler, vi gennem årene har forsøgt at vinde offentlighedens interesse for. Og advarslerne angår et kvart århundredes tøjlesløs tilstrømning af de islamisk sindede udlændinge, der er fjendtligt stemte over for danskerne og disses opfattelser af, hvad der er ret og rimelighed i det land, der er og bør forblive danskernes og ingen andres.

Det kan tilmed siges, at tingenes tilstand i Danmark ikke er nær så slem, som DDF har påpeget. Nej – den er sandsynligvis værre, og på det punkt kan DDF måske siges at have taget fejl ...

Ellers ikke.

Naturligvis er det danskerne under ét, der har et problem. Og i det stykke forsøger den kreds af mennesker, der samles i DDF, på bedst mulig vis at arbejde for følgende:

(1)   At samle oplysninger og fakta om tilstrømningen af fjendtligt stemte fremmede.

(2)   At opstille og anvise forslag til løsning af problemerne, der er opstået herved.

(3)   At gøre alt for -  med størst mulig bredde og uden hensyn til partipolitiske ”syge mostre” - at Danmarks folkevalgte tager problemet op i forsamlingerne, hvor de er indvalgt.

(4)   At formå flest mulige ihændehavere af politisk magt i Danmark til allerhelst at gøre noget virksomt og nyttigt ved problemet.

(5)   At minde vore medlemmer og sympatisører samt flest mulige andre om, at de bør stemme på de kandidater, der efter deres bedste overbevisning tjener sagen.  

Den Danske Forening vil samarbejde med alle kræfter, der forfølger disse hovedmål. Det er bolden og ikke manden, DDF går efter, og vi kan udmærket leve med meningsforskelligheder og det forhold, at ikke alle er enige med os i ét og alt. Vi har ikke og skal ikke have fine fornemmelser. For DDF er ikke noget politisk parti og skal heller ikke blive det.

Der er dog én undtagelse, som skal have et tydeligt ord med på vejen: DDF vil, med eller uden ildtang, ikke så meget som røre ved nationalsocialister eller andre politisk totalitært indstillede folk. Det står klart i DDFs vedtægter:

”Som medlem kan ikke optages eller forblive peroner, som er eller har været tilknyttet ekstremistiske, så som nazistiske organisationer, eller som i øvrigt udfolder aktiviteter i strid med foreningens formål”.

Når det kommer an på nationalsocialister eller nazister, nægter DDF at have noget som helst at gøre med dem. Det skal ikke benægtes, at der kan findes behjertede, personligt modige og muligvis velmenende men forvirrede enkeltpersoner i de kredse, som tilmed kan være vidtgående enige med DDF. Men det er DDF bedøvende ligeglad med. DDF vil under ingen omstændigheder vide af folk, der forherliger et militært aggressivt ”tusindårsrige”, der holdt Danmark besat i fem år, og som ud over det at føre erobringskrig pinte, plagede, undertrykte og ihjelslog millioner af anderledes tænkende. DDF er tilmed grundlagt af veteraner fra frihedskampen i årene 1940 til 1945, og grænsen for, hvem DDF omgås, blev dermed sat og bliver aldrig flyttet, så længe undertegnede er formand.

På dette punkt hersker absolut enevælde i DDF. Folk med hang til brune uniformer og krampe i højre arm skal simpelthen blive væk, og hvis nogle af dem viser sig i foreningen, bliver de simpelthen smidt ud øjeblikkeligt og eftertrykkeligt (d. v. s. ”på røv og albuer”, undskyld mit franske), så snart deres tilstedeværelse bliver erkendt. Herom hersker overhovedet ingen diskussion, og hvis nogen vil rejse den, vil det blive pure afvist.

Det bedes bemærket, at DDF ikke er fjendsk over for fremmede men alene vil stille fjendske fremmede stolen for døren. Vi mener faktisk, at den eneste form for fremmehad, der findes i Danmark, har at gøre med fremmedes had til danskerne. Og det had kommer eksempelvis ikke fra europæere, nordamerikanere, sydamerikanere, kinesere, vietnamesere eller de fleste afrikanere – nej, det kommer alene fra folk med oprindelse i den islamiske verden. Men de fremmede kan intet bebrejdes. Det kan kun de politikere, der slog porten op på vid gab. For hvis nogen sætter stærekasser op, bør det ikke forbavse nogen, hvis stære tager bolig i dem.

Begrænsning af tilvandringen er ikke nok. Et totalt stop for indvandringen rækker heller ikke. Alene hjemsendelse eller repatriering af utilpassede, vrangvillige, fjendtligtstemte og kriminelle fremmede kan give håb om at løse det problem, Danmark har haft på halsen siden 1983-udlændingelovens ikrafttræden.

Danskerne har hverken tiden eller fødselsraten på deres side. Det er derfor fortsat på høje tid, at noget bliver udrettet.

Nye og supplerende forslag er kærkomne hos DDF – men især aktiv, personlig medvirken. Det er således udmærket at stille forslag. Men forslagsstillere skal gerne selv være villige til at trække en egen del af læsset, når deres forslag indebærer, at andre skal bestille noget.

Det vil derfor altid være klædeligt og fornuftigt, hvis forslagstillere angiver, HVAD der skal gøres, HVORNÅR det skal gøres, HVEM der skal gøre det, samt HVAD det koster.

Ellers er det ikke så seriøst og kan derfor ikke bruges til noget som helst.

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810