Danmarks ambassadør i Singapore, Jørgen Ørstrøm Møller, har netop udgivet en bog med titlen ”En ny verdensorden – eller slet ingen? ” (Forlaget Thorup, 189 sider, 248 kroner) 

I et interview med Flemming Ytzen, Dagbladet Politiken, lørdag den 28. august siger Ørstrøm Møller bl. a:

”En stigende del af befolkningerne i industrilandene ser negative virkninger af internationaliseringen, fordi job kommer i fare.

Indvandringen underminerer fælleskab og solidaritet, som vi har kendt det. Hertil kommer en terrortrussel, som har rødder i den del af den islamiske verden, som ikke har haft gavn af internationaliseringen.”

J. Ørstrøm Møller mener, at begreber som nationalstat og national suverænitet ikke kan bevares uændret og udtaler følgende:

”Suverænitet, som forsvar af nationalstatens ret til sin egen og nationale lovgivning, taber mere og mere mening.”

Ambassadøren har den opfattelse, at det drejer sig om at skabe internationale rammer, der gør det muligt at forme vore samfund, som vi selv ønsker.

Nøglen til det internationale samfunds udvikling ligger ifølge Ørstrøm Møller i en aktiv, engageret og offensiv deltagelse i et internationalt samarbejde:

”Men i dette arbejde er nationalstaten ikke en del af løsningen, men ofte en stor del af problemet. 

Han fortsætter med følgende:

”Misforstået nationalisme, nogle gange suppleret af eller erstattet af religiøs fanatisme, fremtræder som blokering for international forståelse, respekt og tolerance. Vejen frem er at skabe et internationalt retssamfund. Men bestræbelserne møder modstand for tiden.”

Det er ikke alt, jeg kan følge Jørgen Ørstrøm Møller i.

Det internationale samfund bygger jo netop på de suveræne nationalstater. Det er i kraft af disse, at det internationale samfund overhovedet har nogle midler og holdninger at arbejde med.

Ja, det er nationalstaterne, der er forudsætningen !!!

Derfor er det vigtigt, at nationalstaterne forbliver stærke og forankrede.

Nogle af de vigtigste medspillere i mellemfolkeligt og internationalt samarbejde er netop de vestlige industrilande, - der i kraft af deres kristne kulturarv og forankrede homogenitet har formået at opbygge stærke samfund med stærke økonomier.

Det har de seneste 50 år betydet - enorme - økonomiske bidrag fra de rige vestlige lande.

Hvor var FN, hvis ikke de rige industrilande beredvilligt stillede økonomi og organisatorisk erfaring til rådighed. Ja, EU, OECD, EFTA, WTO, NATO, alle organisationer, der er udgået og skabt af de vestlige nationer og nationalstater ?

Man bør derfor bestræbe sig på, at fastholde nationalstaterne fuldt intakte, økonomisk, politisk og kulturelt.

Derfor skal man være mere end  forsigtig med at ændre på befolkningssammen-sætningen i nationalstaterne. Det er destabiliserende, hvis der er befolkningsgrupper, der ikke har samme værdisæt og samme traditioner, og hvad værre er, hvis loyalitet har hjemsted i en tværnational islamisk kulturkreds.

Det er samtidig en økonomisk negativ faktor. Det kan lande som Frankrig, Holland, Tyskland og Sverige tale med om af bitter erfaring.

Deres kollektive og politisk besluttede indvandring har ikke været til nogen gavn eller lykke for de nævnte lande.

I Tyskland, der har modtaget 10 millioner flygtninge og indvandrere, er det helt galt.

Stor arbejdsløshed, problemer med Østtyskland og en kæmpegæld.

I 2003 beløb Tysklands samlede gæld sig til 1.325 milliarder euro, hvilket rundt regnet svarer til 9,8 billioner eller 9.800 milliarder danske kroner.

Det svarer lige nu til, at hver eneste tysker skylder 16.745 euro. Den tyske stat bruger i dag 70 milliarder euro om året alene på renter, som svarer til hver syvende euro af det offentlige budget

Disse barske realiteter er virkelighed i en periode, hvor titusindevis af arbejdspladser forsvinder fra Tyskland og ud til asiatiske områder med lave lønomkostninger. Den stigende oliepris er samtidig en ’barsk herre’ for tysk erhvervsliv.

Ifølge filosoffen og religionssociologen Horst Kurnitzky er Tyskland for tiden dog kun ved at opleve den første bølge af ubehageligheder.

Horst Kurnitzky udtaler:

”Som en orkan ødelægger det rasende frie marked alle sociale husly, hvor mennesker engang har kunnet søge tilflugt. Det, som bliver tilovers, er ruiner og brudstykker. Men det kan ikke svare sig at rydde op, når en ny storm allerede tegner sig i horisonten.”

Situationen i Frankrig er ikke bedre. I Holland er den muslimske befolkningsgruppe blevet fordoblet inden for det sidste årti og er ifølge Hollands statiske centralkontor oppe på 5,7 procent ud af en befolkning på 16 millioner.

I Rotterdam, som har 600.000 indbyggere, er halvdelen af ikke-hollandsk oprindelse.

Det er frugten af de seneste 25 års dyrkelse af internationalismen. Den  dumme og naive tro på, at der findes et internationalt broderskab på tværs af alle kulturkredse og landegrænser.

Alle lande må handle i egen interesse, og drage omsorg for at landets egne børn kan leve frit og sikkert inden for hjemlandets grænser. Kun derved bliver der mulighed for at kunne bidrage til det mellemfolkelige samarbejde!!

Det er især i EU-samarbejdet, de multietniske drømmerier har været i højsædet, - og stadig er det.

Derfor tager Ørstrøm Møller fejl, når han hævder, at EU er en stabiliserende faktor for verdensordenen. Det er på ingen måde tilfældet !

Overalt i EU-området er der store problemer med etniske mindretal. Arbejdsløsheden vokser og modløsheden er stigende.

Det er den europæiske elite, der har svigtet sine egne landsmænd og borgere.

Filosoffen Horst Kurnitzky skriver i denne forbindelse følgende:

”Denne nye storm er globaliseringen, som langt fra har udviklet sit iboende potentiale. Hvis udviklingen hen mod det totale marked fortsætter, vil vi snart alle sammen arbejde i den samme virksomhed – eller snarere dem af os, som der er plads til. Resten må se, hvor de bliver af.

Aldrig har samfundet været så totalitært. På den ene side vokser fattigdommen med antallet af arbejdsløse og udelukkede, på den anden side vokser rigdommen.

Vi lever i et samfund i opløsning, et samfund, som har mistet sit humane ledemotiv. For hver enkelt, som er udelukket, vokser angsten hos dem, der trues af at blive udelukket i fremtiden.

Angst, som til enhver tid kan slå over i vold.”

Det er just ikke muntre toner, Horst Kurnitzky her slår an. Men det er sådan, han som tysker ser fremtiden for sit land, Tyskland.

Det fortæller mig, at det, der er brug for i Europa i dag, er stærke europæiske nationalstater, hvis politiske ledere først og fremmest arbejder for deres egen verdensdel og deres egne befolkningers tryghed og fremtid.

Derfor skal Tyrkiet ikke med i EU-kredsen som medlemsland. Det er derfor opmuntrende at en ny undersøgelse foretaget af Rambøll Management for Morgenavisen Jyllands-Posten 14-15 september klart viser, at et flertal af danskerne er imod Tyrkiets optagelse i EU.

Som forfatteren Ralf Pittelkow udtrykker sig i Morgenavisen Jyllands-Posten den 19. september:

”I længden er det ikke holdbart at fortrænge virkeligheden. Og en væsentlig del af virkeligheden er, at forholdet mellem Tyrkiet og EU præges af betragtelige kultursammenstød.”

Det ville være ønskeligt, om den europæiske elite var lige så klarsynet som Ralf Pittelkow. Deres  ambitioner om en ny verdensordnen og andre luftige projekter om en ”nødvendig indvandring” til Europa, må vige for de opgaver, der ligger lige for, - nemlig at bringe ro, orden, stabilitet og fremgang for Europa.

Dette er opgaven!!

Kilder:

Dagbladet Information, fredag 27 august 2004

Dagbladet Politiken, lørdag den 28 august 2004

Morgenavisen Jyllands-Posten, søndag den 19 september 2004