04.09.2007
Grå invasion
Forfatter: HV
Hvem er de medsammensvorne?
Så har Danmark igen en terrorsag. Heldigvis nåede de mistænkte ikke at slå til. Denne gang.
Alle de mistænkte er indvandrere eller børn af indvandrere.
Det gør det magtpåliggende at fokusere på deres medsammensvorne i Danmark:
- Hvem gennemførte love og regler, som gjorde det muligt for de pågældende at komme ind i Danmark?
- Hvem gjorde det muligt for de pågældende at få opholdstilladelse?
- Hvem bevilligede flere af de mistænkte dansk statsborgerskab?
Svarene på disse spørgsmål er centrale, for det er blandt disse medsammensvorne, at de virkeligt skyldige skal findes!
Hvem banede vejen for den grå invasion?
Poul Sørensen: Grå invasion (1942)
Huset lå gemt for blæsten skærmet af bøg og lind. Selv i den værste stormnat sov man med roligt sind. Derfor kom rotterne ind.
Inde var alting velstand. Manden var glad og trind. Skinkerne hang på loftet. Fløden samlede skind. Derfor kom rotterne ind.
Huset var godt, men gammelt. Træ får med tiden svind. Bindingsværket var trøsket. Døren var skæv og vind. Derfor kom rotterne ind.
Manden var mild og tålsom: »Pusler det ikke? – Bind endelig lænkehunden!« sagde det rare skind. Derfor kom rotterne ind.
Nævnte man rottefaren, strøg han med smil sin kind: »Rotter … Hæ, hvem ser rotter? Det er vist hjernespind!« – Derfor kom rotterne ind.
Fordi stegerset bugned, fordi fløden trak skind, fordi træet var trøsket, fordi døren var vind, fordi hunden var bundet, fordi manden var blind, fordi ingen var vågen, KOM ROTTERNE IND!
|