14.09.2004
Skjul jeres hensigter
Forfatter: H. Vinter
Europæiske politikere giver Tyrkiet råd
Skønmaleriet krakkelerer. Europæiske politikere kræver demokrati i Tyrkiet, men vil samtidig bestemme, hvad tyrkerne må have lov til at vedtage på demokratisk vis.
Nu frygter de ledende europæiske politiker, som gerne ser Tyrkiet som medlem af EU, at et forslag fra det islamiske regeringsparti AKP om indførelse af fængselsstraf for utroskab, skal få europæerne til at vende sig imod tyrkisk medlemskab af EU.
Udenrigsminister Per Stig Møller udtaler til Jyllands-Posten 14/9, at ”det forslag er formodentlig trukket tilbage inden december”.
Ja, det kan godt være.
Men kan demokratisk indstillede mennesker virkelig leve med, at tyrkerne ikke må gennemføre den politik, som de foretrækker?
Og forventer man virkelig, at Tyrkiet med sit eksplosivt voksende folketal, i al fremtid vil kunne undlade at føre den politik, som landets muslimske befolkning ønsker?
|