Sagen er dramatisk nok i sig selv. Ifølge det oplyste blev en 37-arig kvinde holdt indespærret i en lejlighed i Aarhus i seks timer 17/8 lørdag og udsat for gruppevoldtægt foretaget af muligvis fem mænd, hvoraf de tre allerede i løbet af weekenden blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør.

At en forbrydelse som denne er gruopvækkende og forfærdelig, kan der ikke være to meninger om.

Vandene delte sig derimod om noget helt andet:

Om det er relevant at oplyse, at de formodede gerningsmænd er ikke- etniske danskere?

Politiet bekræftede også, at der var tale om ikke-etniske danskere, men det var en fejl, meddelte Østjyllands Politi efterfølgende.

Det er imod politiets retningslinjer på denne made at sætte etnicitet på de anklagede. Det gør politiet kun, hvis etniciteten har »særskilt betydning for sagen«.

For mig at se er den vigtigste grand, at vi i mediere ikke er sat i verden for at skjule den virkelighed, vi lever i. Vores væsentligste eksistensgrundlag er tværtimod at afdække netop denne virkelighed.

Opgaven er altså ikke at pakke virkeligheden ind, hverken den konkrete eller den strukturelle, men at pakke den ud.

Og kendsgerningen er, at eksempelvis mandlige ikkevestlige efterkommere er voldsomt overrepræsenteret i kriminalitets- statistikkerne i forhold til etniske danske mænd.

 Derfor er så stor åbenhed som muligt at foretrække. I det hele taget. Men også når det gælder kriminelles etnicitet.

Kilde: Berlingske 24.08.2024