I anledning af Søren Krarups fødselsdag skriver Den Danske Forenings formand, Tomas Kierstein:

Første gang jeg virkeligt husker at høre Søren Krarup omtalt var, da han indrykkede sin annonce imod Dansk Flygtningehjælps indsamlingskampagne, i 1986. Annoncen, som straks udløste et ramaskrig blandt alle, der rutinemæssigt gør en dyd ud af at føle og tale, før de tænker, blev i dagene efter bakket op af Ole Hasselbalch, der indrykkede en annonce med opfordringen: Støt Søren Krarup, af rationelle årsager!

En alliance, mellem to egentlig meget forskellige gemytter, var dermed skabt – en alliance, der førte til dannelsen af Den Danske Forening, som stiftedes i 1987. Hvis man husker tiden og den periode, der fulgte umiddelbart efter, kan man dårligt komme til anden konklusion end, at SK og OH, som de blev kaldt blandt allierede, i samarbejde med den kreds, som sluttede sig til dem – ingen nævnt, ingen glemt – reelt byggede den rampe, hvorfra Pia K. fyrede sin raket af i 1995.

SK havde altså set rigtigt, da han indrykkede annoncen. Eller havde han?! Ja, han fik ret, for sværmeriet var trods alt gået så meget for vidt, at langt fra alle lod sig skræmme, og lejligheden var velvalgt. Men hvis man har lært SK at kende som person, hvad jeg har haft det privilegium at gøre, så vil man vide, at han ikke var drevet af nogen taktisk overvejelse, da han handlede. Han ville have handlet på samme måde, uden at overvejelser om udfaldet ville have været det afgørende for om der skulle handles eller ej.

Ikke fordi han føler og handler før han tænker. Slet ikke. Han havde tænkt, ja, og det igennem årtier, allerede på det tidspunkt, hvad hans forfatterskab bevidner, men om der skulle siges fra var ikke en del af et spil; det kunne ikke være anderledes. SK var og er nemlig præget af en ganske særlig etos, som kan opsummeres i et citat af hans kollega, digterpræsten og modstandsmanden Kai Munk:

Aldrig, aldrig, aldrig spørge om det nytter, blot om det er sandt!

Så er konsensus ikke altid mulig, og det bliver man ikke udelt populær på. Sådan er det, og det har SK altid taget med og været helt og aldeles bevidst om.

Vi håber derfor, at det vil lune ham og hans nærmeste, når vi, i Den Danske Forening, som skylder bl.a. ham sin eksistens, sender vores varmeste lykønskninger på dagen:

Kære Søren, vi håber, at du får en dejlig dag i selskab med dine nærmeste. Stort tillykke med dagen!



                                                        Med de hjerteligste hilsner og ønsker fra

Styrelsen i Den Danske Forening!