16.04.2007

Sir Andrew Green

Forfatter: Poul Vinther Jensen

stifteren af Migration Watch - Storbritanniens modstykke til Den Danske Forening

Debatten om indvandring til de europæiske lande, er i de fleste lande noget man ikke er enige om, - og derfor bliver de faktuelle oplysninger om konsekvenserne ved indvandringen ofte sat tilside i den  offentlige debat.

På den ene fløj står internationalisterne, der ikke opfatter det land de bor som et hjemsted for et bestemt folk.

Disse kredse hævder, at de er i deres gode ret til ændre en forankret nationalstat til et multietnisk og multikulturelt samfund.

Jeg stiller spørgsmålet.

Hvor får man retten og adkomsten, til at foretage så store ændringer for en hel nation, - også for dem, der er stærke modstandere af en multietnisering?

Jeg hører til den gruppe, der ikke mener at et enkelt slægtled, kan tillade så voldsom en ændring af Danmark.

Nogle hævder, at det ikke er muligt at stoppe indvandringen fra tredje-landene.

Hetil er kun sige, - det er noget vrøvl, det er suverænt Folketinget, der afgør, om Danmarks skal tage imod personer fra tredjelandene.

Denne opfattelse er også tilstede i Storbritannien, som har haft en indvandring, der procentuelt har det samme omfang som i Danmark.

Her har en tidligere top-diplomat Sir Andrew Green stiftet en tænketank Migration Watch, der har påtaget sig den opgave at bringe fakta-viden omkring den store indvandring til Storbritannien. Disse oplysninger er nemlig ikke kommet frem fra officielt side.

Det er lykkedes Migration Watch, at gennemhulle regeringens påstand om, indvandringen har økonomiske fordele.

I et interview af Heidi Plougsgaard, korrespondent ved Morgenavisen Jyllands-Posten, lørdag den 14. april, siger Sir Andrew Green bl.a:

"Vi er ikke imod indvandring. Det er omfanget, som vi er bekymrede for, der er de sidste 1000 år i britisk historie været to store indvandrerbølger: Den første var i 1600-tallet under hundredeårskrigen mellem Frankrig og Storbritannien. Den næste var en  jødisk for omkring 100 år siden.

Begge bølger spredte sig over ca 50 år og øgede befolkningstallet med ca 1 pct.

Vi har nu en situation, hvor nettoindvandringen øger befolkningstallet med 1 pct.hvert andet år.

Det betyder, at indvandringen er 25 gange større end nogensinde før i vores historie, og Storbritannien er i forvejen det næst tættest befolkede land i Europa."

Sir Green fremhæver samtidig, at en stor del af disse indvandrere kommer fra lande, der kulturelt ligger meget langt fra Storbritannien, som  ikke gør problemet mindre. Især i muslimske miljøer er problemet stort, fordi religion og kultur er så tæt forbundne.

Sir Andrew Green, har sådan set påtaget sig den opgave, som den konservative politiker Enoch Powell forsøgte i 1968, hvor Powell advarede mod den systematiske indvandring til Storbritannien.

Spørgsmålet er, om de forløbne 39 års politisk korrekthed, - og uansvarlighed,  har ændret Storbritannien så meget, at det ikke er muligt at bremse den vanvittige indvandring.

 

 

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag den 14. april

 

         korrespondent Heidi Plougsgaard

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810