31.03.2007

Facadepynt fra Malmø og Danmark

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Kongehuset bruges til at skjule virkeligheden

Jo større problemer der er med multietniserings-processen af Danmark, jo mere idyl, vil politikerne forsøge at skabe, for at give det indtryk, at det går den rigtige vej.

På det seneste, er Kongehuset  blevet kørt i stilling. Kronprinsesse Mary, har været på besøg i Gellerup-parken ved Århus. Det samme har statsminister Anders Fogh Rasmussen.

For en uge siden, blev der åbnet en ny stor Bazar i Odense, her var det prins Joacim, der blev brugt til at kaste lys over det merkantile projekt.

Det skal jo se pænt ud.

Når festlighederne er overstået, forlader de "kendte" pladsen, og rejser hjem til deres beskyttede områder, hvor der ikke er nogen araber-bander, der kan forstyrre freden.

På den anden side af Øresund, bruger man samme metode.

I Malmø, der er en af de byer i Norden med den mest belastede kriminal-statistik, er det  så voldsomt, at der sker et væbnet overfald flere gange om ugen i Malmø´s centrum.

Alligevel, kan gratisavisen dato den 21. marts bringe en artikel af Susanne Bernth, der fortæller, hvor stor en berigelse den multietniske udvikling har været for Malmø og Skåne.

I artiklen heder det:

"Malmø praler med sine indvandrere og en mangfoldighed af kulturer.

Byens slogan er 'Mangfoldighedens og mulighedernes by' og ud af de 270.000 indvånere er en fjerdedel født uden for Sverige.

169 forskellige nationaliteter bor inden for bygrænsen, mere end 100 sprog er repræsenteret - og det gavner både handelen og byen.

Indbyggerantallet er steget, og det kan direkte aflæses i handelen.

Det er den stedfortrædende regionalchef for Svensk Handel i Malmø, Svend Arne Carlsson meget glad for.

Til dato oplyser Carlsson, at handelen i Malmø vokser med godt seks procent om året, hvilket er mere end gennemsnittet for Sverige.

Ifølge Svensk Handel, er der en mer-omsætning ved Ramadan på godt en halv milliard kroner. Ved Norooz (persisk-kurdisk nytår): Små 100 millioner kr. Og til Påske er meromsætningen 3,77 milliarder kr.

Alle beløb er angivet i danske kroner.

Ifølge Sydsvenska Dagbladet, er de store kæder som Coop, ICA og Willys opmærksomme på det fremmedetniske segment, fuldstændig som var det en hvilken som helst anden kundegruppe.

Det fortæller direktør for konsulentvirksomheden Crossborder Communication Amjad Aloul til Sydsvenskan.

 

 

Kilde: dato: onsdag den 21. marts 2007.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810