23.03.2007

Fortjent frihedspris!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Trykkefrihedsselskabets hædrer Daniel Pipes

Den amerikanske forfatter og historiker Daniel Pipes, der i  mange år har været kritisk overfor Islam´s voksende indflydelse, har netop været i Danmark for at modtage Trykkefrihedsselskabets  frihedspris.

Daniel Pipes født 1949, er uddannet historiker fra Havard, med speciale i Islam og Mellemøsten.

Stifter og leder af tænketanken The Middle East Forum og Campus Wats, samt kommentator og analytiker til et stort antal magasiner og dagblade i USA og resten af verden.

Pipes har skrevet 12 bøger, og har en webside om Mellemøsten og kampen mod terror :www.danielpipes.org

I forbindelse med sit besøg i København, har Morgenavisen Jyllands-Posten´s Niels Lillelund lavet et interview med D. Pipes, under overskriften "Udsigt til borgerkrigen"

Til interviewet siger Daniel Pipes bl.a:

"Det er egentlig som at spørge i 1940: Hvor skal jeg rejse hen for at undgå verdenskrigen og nazisterne. Der er ingen helle. Man kan ikke flygte.Europa nærmer sig det man historisk kan kalde kontinentets normaltilstand:K rigen.

Ytringsfriheden er afgørende, for hvis vi accepterer indskrænkningen af den, bliver det sværere at argumentere mod de næste indskrænkninger af frihedsrettighederne - hvis man ikke har lov til at tale om islam, om koranen, så bliver det sværere at fastholde vore egne værdier.

Jeg antager at, islamisterne udgør 10-15 procent af muslimerne, men de er målrettede og har en større betydning end deres antal berettiger. Som vi så hos kommunisterne og facisterne, også der var de få i stand til at tage magten over de mange."

Daniel Pipes er ofte blevet truet for sine meninger om Islam. Hans foredrag på universitetet er blevet afbrudt af demonstrationer. Det er ifølge Pipes meget betænkeligt, at man netop på universitetet, ikke ønsker at høre hvad anderledes tænkende har at sige.

På et spørgsmål fra N.Lillelund, om den overraskende alliance imellem venstrefløjen  og islamisterne, hvor man før brændte bh'er af i 1970'erne, men nu støtter bevægelser, der påbyder burka siger D.Pipes følgende:

"Interessant og mærkeligt.

Jeg tror, at en af flere forklaringer er, at islamisterne fungerer som en slags erstatning for de arbejdere, som aldrig revolterede trods alle teorierne.

De rejste sig aldrig for at smadre kapitalismen, men endelig er der nogen, som ganske vist ikke er arbejdere, men de er i hvert fald imod systemet.

For islamisterne repræsenterer venstrefløjen til gengæld en mulighed for at få fodfæste, som det ellers ville være svært at få.

Grundlæggende har de en fælles fjende; Vesten. Personificeret ved George W. Bush.

N.Lillelund stiller spørgsmålet:

"Det er ikke noget rart billede, De tegner af fremtiden. Hvor skal min søn flygte hen for at undgå det?"

Daniel Pipes:

"Jamen, folk flygter allerede.Og det gør kun problemet værre, naturligvis. De oprindelige europæere forsvinder, især hollændere, som ser problemet komme.

De flygter til lande som Australien og USA, men det er en stakket frist.

Problemet findes også der."

 

 

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten/Kulturdebat lørdag den 17. marts 2007.

 

         Lørdags interview af Niels Lillelund

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810