Ved Den Danske Forenings 20-årsdag er det problem i al væsentlighed løst, der lå i at få ordentlig faktainformation om forholdene på flygtninge- og indvandringsområdet ud til offentligheden. I dag offentliggør den almindelige presse således det, som for 20 år siden kun blev trykt i Danskeren, og som foreningen selv måtte ud og putte i folks brevkasser.

Vi har også fået nogle solide stramninger af udlændingelovgivningen.

Stramningerne har imidlertid IKKE forhindret, at der stadig kommer et meget stort antal personer fra uintegrerbare kulturer ind i landet, samtidig med at de, der allerede er her, multiplicerer sig selv med forbløffende fart. De ubønhørlige tal viser, at vi står over for selv at komme i mindretal inden for dette århundrede i forhold til en gruppe, som efter al erfaring ikke vil indpasse sig i vor samfundsordning, nemlig muslimerne.

Denne konsekvens er så uhyggelig at se i øjnene, at de fleste vægrer sig ved at gøre det.

I erfaringens og de faktiske tals sted sættes derfor illusionen om, at det hele nok skal gå. Det, der faktisk gøres for at vende udviklingen, er helt utilstrækkeligt til at hidføre det ønskede, hvorfor det vel nærmest må anskues som en undskyldning for at kigge den anden vej.

Medens foreningen af demokratiske muslimer nu er nede på omkring 500 medlemmer, jubles der f.eks. over, at over 90 procent af muslimerne ifølge en ny meningsundersøgelse tilslutter sig demokratiet som styreform. Undersøgelsen glemmer karakteristisk nok at spørge dem, hvad de forstår ved demokrati. I England har den slags forespørgsler f.eks. vist, at over en tredjedel af dem vil have indført sharia-lovgivingen.

Det tilbageværende - gigantiske - problem er kort sagt, at hverken pressen eller Folketinget drager de indlysende konklusioner af tilgængelige oplysninger og kendte erfaringer.

Fremtidsperspektivet VIL man ikke tage stilling til. Derfor VIL man heller ikke høre den eneste mulige konklusion, nemlig at hvis vi skal undgå at gøre en ulykke på vore efterkommere, er det nødvendigt at få massive hjemsendelser i gang af dem, der ikke vil assimilere sig.

”Det kan vi ikke”, hedder det sig.

Såh?

Kan vi bedre udsætte alle kommende generationer for de konsekvenser, magtovertagelser af den art, der nu står for døren, har haft alle andre steder, hvor muslimerne er trængt ind?

Det vil være let at komme i gang.

Man kunne f.eks. starte med ubønhørligt og undtagelsesfrit at fastholde danske leveregler her i landet - herunder leverpostej på de offentlige skolemadder, julefrokoster med flæskesteg på enhver arbejdsplads samt fællesbadning i svømmehallerne.

Det kunne nok få en og anden uassimilerbar person til at opgive Danmark som platform for sit fremtidige liv.

Hvis der dernæst følges op med udvisning af fremmede statsborgere, som kommer på den forkerte side straffeloven, vil det tynde yderligere godt ud i rækkerne.

Og lad os så se, hvor mange der bliver tilbage.

Uhørte forslag?

Prøv så blot at se, hvad der sker, hvis en vesterlænding træder ved siden af i f.eks. Saudi Arabien.

Er det i det hele taget ikke en tand for usselt, at samfundets spidser er ude af stand til at tage sig sammen til at forhindre, at landets børn udsættes for grove overgreb fra vildt fremmede mennesker, således som det efterhånden er blevet daglig kost?