28.03.2007
Dokumentation for annoncekampagne
Forfatter: Red
Hvad sagde vi?!
1. postulat: “Mindst 477.700 indvandrer og efterkommere.”
Kilde: NYT fra Danmarks Statistik den 13.02.2007
2. postulat: ”25% fremmede i danske fængsler og tre verserende terrorsager.”
Opgørelse i Jyllands-Posten den 16. juli 2004 (opgørelsestidspunkt 4. maj 2004)
”På opgørelsestidspunktet den 4. maj 2004 var der indsat i alt 3.741 personer i fængsler og arresthuse. Heraf havde 568 personer status som indvandrere, og 183 personer havde status som efterkommere ialt 751 personer. Endvidere var der indsat 204 udlændinge uden tilknytning til Danmark, hvilket vil sige personer, der ikke havde bopæl i Danmark ved pågribelsen. Denne gruppe omfatter bl.a. personer, der ikke havde lovligt ophold i Danmark på gerningstidspunktet. Endelig var der indsat 113 asylansøgere i Kriminalforsorgens to institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. Kilde: Justitsministeriet”
De 3 terrorsager
Glostrup sagen:
Artikel i Berlingske Tidende den 25. august 2006
”Netværk: Fire unge mænd, ti måneders varetægt, 8.000 siders bevismateriale og en terrorlov, der nu for første gang testes ved retten i sin strengeste form. Et par af hovedingredienserne i Glostrup-sagen - den første sag om aktiv planlægning af terror i Danmark.”
Said Mansour sagen:
Artikel i Berlingske Tidende den 24. juli 2006
”Under anklage: Said Mansour - »boghandleren fra Brønshøj« - kan blive den første terrordømte herhjemme. Et anklageskrift er på vej mod manden, der af nogle ses som en forfulgt person på grund af hans islamdyrkelse, mens andre ser ham som terror-opvigler.”
Vollsmose sagen:
Jyllands-Posten den 6. september 2006
”Anholdelser: Efter en storstilet anholdelsesaktion blev syv mænd fra Vollsmose i går sigtet for at ville begå terror. Ifølge justitsministeren skulle terroren begås på dansk grund.”
3. postulat: “Flere end 100 boligområder med udenlandsk dominans.”
Udenlandsk dominans i over 100 boligområder Politiken 25 maj 2004, 1 . sektion side 1
Ny undersøgelse viser, at indvandrere, flygtninge fra tredjelande og deres efterkommere er blevet et flertal i sociale bebyggelser over hele landet. SF-borgmester foreslår, at boliger skal stå tomme, indtil danskere flytter ind.
Af Claus Blok Thomsen og Flemming Christiansen I Danmark har nu mindst 110 bebyggelser udviklet sig til områder, hvor antallet af indvandrere og flygtninge fra tredjelande er større end antallet af beboere med etnisk dansk baggrund. Det viser en foreløbig opgørelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). Antallet er fundet efter en gennemgang af 70 procent af samtlige almennyttige boligafdelinger. Det samlede antal etniske ghettoer kan nemt blive meget større, når hele materialet er gennemgået, fastslår seniorforsker Hans Skifter Andersen, SBI. Det er SBI selv, der har valgt at definere en etnisk ghetto som en bebyggelse med mere end 50 procent beboere med udenlandsk baggrund, forklarer Hans Skifter Andersen. Han er i gang med den hidtil mest detaljerede analyse af ghettoproblemet i Danmark:
4. postulat: ”Tvangsægteskaber, tilsløring og tilmed æresdrab har spredt sig i Europa.”
- Tvangsægteskaber
Artikel i Politiken den 27. november 2005
”De familier, hvor tvangsægteskaber forekommer, bruger i stigende grad fysisk og psykisk vold for at påtvinge deres børn en ægtefælle. Vi oplever stadig oftere, at forældrene truer deres børn med at slå dem ihjel, hvis ikke de siger ja«, siger Leif Randeris, der er leder af Indvandrerrådgivningen i Århus og København. Han er i snit med til at give en til to etniske piger om ugen en hemmelig adresse, fordi de har modsat sig et tvangsægteskab og nu er i fare for at blive dræbt.”
Artikel i Vejle Amts Folkeblad den 1. december 2005
”Der gives markant flere afslag på ægtefællesammenføring, fordi der er mistanke om tvangsægteskab. Fætter-kusine-ægteskaber er kommet under myndighedernes lup. Rekordmange udlændinge vil i 2005 få afslag på ægtefællesammenføring med den begrundelse, at der er mistanke om et tvangsægteskab. Det er de senere års strammere lovgivning på udlændingeområdet, der har ført til skærpet opmærksomhed i Udlændingestyrelsen over for nye tvangsægteskaber, skriver netavisen Altinget.”
- Tilsløring
Ledende artikel i B.T. den 24. oktober 2006
”Det har vakt berettiget opmærksomhed, at B.T.s reporter i onsdags fløj fra Københavns Lufthavn til London. Iført en burka, der dækker hele kroppen og kun afslører øjenfarven, spadserede hun igennem to sikkerhedstjek, hvor det er opgaven at fastslå identiteten på passageren.”
Artikel i Politiken den 16. oktober 2006
”Den britiske minister for religion, Phil Woolas, opfordrede i går til, at en muslimsk kvindelig lærer skulle fyres for at gå med slør. Dermed er ministeren gået ind i en aktuel strid om integration i Storbritannien. Ministeren sagde til avisen Sunday Mirror, at den 24-årige Aishah Azmis beslutning om at gå med slør, når hun underviser, er uforeneligt med hendes arbejde som lærer.”
Artikel i Randers Amtsavis den 4. september 2006
”Hverken Ludere eller Undertrykte" ("Ni Putes Ni Soumises" på fransk, red.). Det hedder den franske organisation, som den 30-årige Sihem Habchi fra Paris er næstformand for. Hun gæstede København i denne weekend for at tale om sin kamp mod macho-kulturen i de franske ghettoer. Det skete i forbindelse med Kvinfos konference under titlen "Kønskamp i Mellemøsten." …………………….. ”Kvinder uden slør, eller kvinder, der selv vælger, hvem de vil giftes med, bliver voldtaget eller får bank. Det gælder i hjemmet, på gaden eller i skolerne. Der er en enorm social og seksuel kontrol, som ingen tør sætte sig op imod, siger Sihem Habchi.”
- Æresdrab
Artikel i B.T. den 23. november 2005
”Hundredevis af sager om mulige æresdrab på unge mennesker, der er blevet alt for vestlige efter deres families smag, bliver i disse år genåbnet på politistationer rundt om i Europa.”
Artikel i B.T. den 8. november 2006
”Efter Ghazala-sagen tog rigspolitichef Torsten Hesselberg initiativ til, at der blev indsamlet oplysninger fra samtlige 54 politikredse i Danmark, hvor personer havde henvendt sig med sager, som kunne relateres til trusler om æresdrab. Der kom i første omgang 70 indberetninger, nu er tallet oppe på 100.”
Artikel i Jyllands-Posten den 14. maj 2006
”Eksempler på æresdrab i Danmark: 1986: En 16-årig dreng og dennes mor bliver dræbt i en lejlighed i Horsens. Drengen var kæreste med en 15-årig pige, der af hendes far var blevet lovet væk til en anden i Tyrkiet. Faren begik drabet. 1986: En 31-årig tyrkisk kvinde blev i København dræbt af sin svigerfar. 1993: En 25-årig mand blev i København dræbt af sin pakistanske kone og dennes bror, da manden havde besluttet at lade sig skille fra sin gravide kone. 1995: To tyrkiske søstre bliver skudt og dræbt i Helsingør af en tyrkisk mand. Kvinderne var søstre til mandens svigerdatter, der var gået fra sin mand. 1997: En 20-årig kvinde nægtede at lade sig tvangsgifte med sin fætter og blev derefter hængt og fik halsen skåret over af sin storebror, mens hele familien så på. 2001: En 22-årig iransk mand bliver med en vægtstang banket ihjel af sin iranske kærestes far. Faren kunne nemlig ikke overtale sin datter til at rejse med tilbage til Iran. 2001: En 59-årig far bliver banket ihjel af fire mænd, fordi faren ikke kunne overtale sin søn til at fri til hans kæreste. 2002: Den 14-årige Sonay Ahmad Mohammed bliver dræbt af sin far og fundet drivende rundt i Præstø Havn. 2005: Den 18-årige nygifte Ghazala Khan bliver dræbt af skud på Slagelse banegård af sin storebror. Hendes mand bliver samtidig kvæstet alvorligt. Hele familien medvirker tilsyneladende til at planlægge og udføre mordet.”
Kilde: Danskeren nr. 1, 1987 side 1
Kilde: Danskeren nr. 1, 1987 side 4
Kilde: Danskeren nr. 1, 1988 side 4
Kilde: Danskeren nr. 2, 1987 side 6
Kilde: Danskeren nr. 2, 1987 side 11
|