21.08.2004

Må muslimer tænke selv ?

Forfatter: Af Phar Kim Beng / Weihrauch

En muslim rejser dette kontroversielle spørgsmål i en artikel i Singapore-avisen The Straits Times d. 10/8. Vi bringer en oversættelse af artiklens hovedpunkter

Afgørende for det forfald, der kan bevidnes over hele den nutidige muslimske verden – en tilstand, som viser, at muslimerne sakker bagefter i videnskab, læseevne, dødelighed, økonomisk udvikling og demokratisering – er spørgsmålet om “ijtihad”  dvs. selvstændig tænkning.

I hvilken udstrækning er det tilladt muslimer at fortolke deres religiøse skrifter for at tilpasse dem til nutidige forhold?

For ikke-muslimer forekommer et sådant spørgsmål uvirkeligt. Hvordan skulle man kunne leve i det 21. århundrede uden at definere Islam på en måde, som er forenelig med moderne behov? Det er som om, muslimer lever i nutiden med et øje permanent rettet mod fortiden.

Men for de mere end 60 muslimske regeringer verden over er den tilbagevendende debat om, hvorvidt “porten til ijtihad” blev lukket for hundreder af år siden, eller den stadigvæk står åben, en realitet...

Hvis ijtihad tillades, vil det betyde, at religiøse autoriteter – helt ned til den enkelte islamiske lærde, kan sige til regeringen, hvad der er rigtigt eller forkert. Dette er en reel mulighed, for islam har ikke en religiøs autoritet så som en pave til at udtale sig i noget kontroversielt spørgsmål.

Men for progressive muhamedanske ledere som den Malaysiske premierminister Abdullah Badawi, selv en islamisk lærd, blev “porten til uafhængig tænkning” aldrig lukket.

I deres øjne, er arbejder af ledende sunnimuslimske jurister ... aldrig tænkt at skulle definere koranen og hadith på en uforanderlig måde. De udførte snarere deres religiøse ansvar ved at hjælpe muslimerne til selv at afgøre, hvad der var ”tilladt” og ”forbudt” i islam – i deres tid.

I overensstemmelse hermed var deres afgørelser, eller fatwa, ikke tænkt at skulle fastholde fremtidens muslimer på sådanne spørgsmål som f.eks. om en kalif skal være en religiøs leder, eller om det er en obligatorisk pligt for alle muslimer at etablere en muslimsk stat, som ekstremisterne påstår.

Ved åbningen af en tre-dages International Konference om Muslimer og Islam I det 21. Århundrede i Kuala Lumpur i sidste uge, fastslog Datuk: “De tidligere fatwa var formodentlig ikke forkerte, da de blev udstedt, men de må tage dagens udfordringer og situationer op. Vi holder ikke fast i teorien om, at døren til ijtihad er lukket”.

Datuk Seri Abdullah sagde også, at fatwa bør tage nye realiteter i betragtning, således at det muslimske samfund forbliver dynamisk og fremadrettet

 

De rigtige akkreditiver

Så, hvorfor er Datuk Seri Abdullah i stand til at fremføre et vist argument i et åbent forum, medens andre konservative muslimske regeringer åbenbart ikke kan? Pointen er det dobbelte koncept med styring og legitimitet. Malaysia har begge dele, medens andre ikke har.

Malaysia har et parallelt juridisk system, der tillader både engelsk civil lov og islamisk familielov at virke samtidig. De religiøse autoriteter i den føderale regering, styret direkte af premierministerens kontor, er tilstrækkeligt stærke til, at modstå alternative fortolkninger fra andre islamiske elementer i landet. Hvis der er alvorlige uoverensstemmelser, kan den Interne Sikkerhedslov, som er en del af den civile lov, tages i anvendelse...

Det er risikabelt at sige, at ijtihad altid bør tillades i en tid med “personer overforsynet med magt” (super-empowered individuals), for at anvende en formulering fra New York Times’ klummeskriver Thomas Friedman. Islamiske ekstremister vil hævde, at de også har retten til at træffe religiøse afgørelser uafhængigt af staten.

Derfor, medens ijtihad med rette bør opmuntres i muslimske samfund for at fostre selvstændig tænkning, må der også være en begrænsning: Det er ikke meningen, at Ijtihad skal give plads for fortolkninger som tillader aggression, terrorisme, selvmordsbombere, eller brugen af islam til alle former for lemlæstelse og mord i Guds navn.

Forfatteren læser for tiden PhD ved Fletcher School of Diplomacy. I næste måned bliver han analytiker på the Institute of Strategic and International Studies i Kuala Lumpur. Han tog eksamen fra the International Islamic University of Malaysia i 1994.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810