Internationalisme er en konstruktion, der når det gælder politisk  samarbejde på tværs af lande-grænser, kan være konstruktivt og gavnligt for de berørte nationalstater.

Men når internationalismen bliver dyrket , som en fredskabende åbenbaring, er den negativ. Overalt i det internationale samarbejde, er nationalstaterne den afgørende faktor. Det er det nationale, der er det bærende!!! 

Et af de helt store fejltrin, som politikere i Vesten har ladet sig forblænde af, er overbevisningen om, at en multietnisering af Vesten med millioner af mennesker fra tredjelandene,- her især de islamiske lande, kan lade sig gøre.

Påstande om, at det er en nødvendighed, er afslørende for den middelmådighed, der er blevet et bærende element i mange vestlige parlamenter, hvor det er dag til dag politikken, og næste genvalg der fylder sindene.

Den politisk korrekte presse, overalt i Vesten, bærer et kæmpe medansvar for den stærkt negative og farlige udvikling for de vestlige samfund. Et af de lande i Vesten, der har båret sig mest letsindigt ad, når det gælder indvandring fra tredje-landene, er Storbritannien. Her er opløsningstendenserne nu så tydelige, at det måske ikke er muligt at få politisk kontrol og magt over udviklingen. 

Om dette har tænketanken Institute for Public Pollicy Research udarbejdet en ny undersøgelse: Her fremgår der følgende: 

” 51 procent af alle sorte eller asiatiske briter føler sig  ’britiske’, mens det samme kun er tilfældet for 29 procent hvide briter, der er mere og mere tilbøjelige til at tænke på sig selv  som englændere, skotter, irere eller walisere.

 Ifølge avisen Daily Telegraph advarer tænketanken mod en stigende ” kløft” i England mellem dem, der tænker på sig selv som engelske og dem, der føler sig britiske.

 Undersøgelsen peger på, at termen ’britisk’ foretrækkes af mange etniske minoriteter, fordi den kan kombineres med andre etniske eller racemæssige betegnelser såsom britisk-pakistansk eller britisk-afrikansk.

 Undersøgelsen viser også, at religiøs identitetsfølelse er ved at blive vigtigere end nationalt tilhørsforhold især blandt unge britiske muslimer.

Rapporten  peger på ”social forskelsbehandling, utilfredshed med britisk udenrigspolitik samt stigende mistro i dele af det britiske samfund over for muslimer” som vigtige grunde herfor.”

Kilde: AG

          Dagbladet Information tirsdag den 20. februar 2007.