21.04.2022

Svensk politibetjent rapporterer fra "den humanitære stormagt"

Forfatter:



Flemming Nielsen har følgende opslag på Facebook:

 

”Hvad gør man? Skal man slå en 12-årig ned med sin knippel?”

Jonas Packalen er politibetjent i Sverige og har været i jobbet i 16 år. Jonas har skrevet en meget lang facebookopdatering om de voldsomme optøjer i Sverige, som jeg her citerer i uddrag med Jonas egne ord - direkte oversat fra svensk.

Citat: ”Jeg plejer at afholde mig fra at slå ting op på Facebook der har forbindelse med mit erhverv som politibetjent. Jeg vælger dog at gøre en undtagelse denne gang, fordi jeg føler en ekstremt stor frustration, vrede, resignation og frem for alt bekymring for hvordan hulen vores samfund ser ud og hvor vi er på vej hen.

Hvad gør vores politikere ved den udvikling der sker og har været i gang igennem lang tid? Noget skal gøres med det samme. Jeg føler virkelig, at nok er nok nu!

I Sverige er demonstrationsfriheden er så stærk, at man bør respektere den uanset egen mening. Hvis man ikke respekterer den, så er det valgfrit ikke at bo i Sverige. Det gælder alle uanset baggrund.

Jeg har snart arbejdet som politibetjent i 16 år og fredagens hændelse slår uden tvivl alt hvad jeg har været igennem af alt det værste jeg tidligere har oplevet.

I Rinkeby mødes vi af irriterede mennesker. Irritationen går ret hurtigt over til vold og stenkast, hvor omkring 100 til 150 personer angriber politiet med store stenblokke. Det syge ved dette er at selv kvinder, i 40 til 60-års alderen kaster sten efter os, og at deres egne børn gør det samme.. Hvordan hulen håndterer man sådan en situation? Skal man slå en 12-årig ned med en knippel?

Jeg kunne skrive en roman om hændelsen, men jeg stopper der. Efter hændelsen i Rinkeby skal vi hurtigt videre til Örebro hvor der er optøjer af samme karakter Hvad vi møder der, kan ikke beskrives med ord. Total kaos og total katastrofe. Flere hundrede mennesker, der angriber Politiet.

Hovedparten af de skadede kollegaer har brækkede knogler og kæbebrud Jeg blev selv ramt af nok 10-20 sten på ryg, arme, ben og på hovedet. Det endte heldigvis med kun smerter flere steder, da værnemidler og hjelm tog de værste slag.

Det vi møder i Örebro er der folk der får opbrudte sten fra gaderne kørt hen til stedet i biler. Sten og genstande i store mængder. Sten der hugges op og knækkes, så de bliver skarpe. Altså genstande, der kan forårsage livstruende skader. Helt sygt. Vi taler med andre ord om drabsforsøg. Hvis disse sten rammer os, kan det give livstruende kvæstelser.

På et tidspunkt sidder jeg i politibussen. Forrest på stedet prøvede vi at afspærre med køretøjer. Vi bliver angrebet af flere hundrede mennesker med sten, jernspyd, skrot m.m. Det hagler ned med sten og genstande ved bussen.

Døren til politibussen blev ved flere lejligheder revet op. Min eneste mulighed var at trække min pistol i og slå mig ud af bussen. Jeg var meget tæt på at skyde lige ind i mængden. Jeg fik flere sten i hovedet og på kroppen, men klarede det alligevel.

Det ender med omkring ti sårede kolleger, hvoraf flere er alvorligt kvæstede. Fire politibusser er brændt op - alt sammen fordi politiet forsøgte at beskytte demokratiet i Sverige. En sådan begivenhed kan ikke gengives i tekst.” Citat slut.

Linket til Jonas Packalens noget længere version har jeg bragt i første svar i tråden. Det har jeg valgt at gøre fordi, hvis jeg deler Jonas opdatering, så forsvinder min opdatering hvis Jonas sletter sin opdatering.

Det er meget normalt i Sverige, at folk hurtigt sletter deres opdatering igen, når de - grebet af øjeblikket - er kommet til at skrive en opdatering om noget af alt det vi helst ikke må tale om. Den sociale kontrol, udskamning og fordømmelse hviler tungt over den svenske befolkning.

Jonas Packalens opdatering har fået 19.721 ”synes godt om” og er blevet delt 34.309 gange.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810