12.02.2007
Ynkeligt Seidenfaden!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Politikens selvsmager nummer 1 skylder JP en undskyldning.
Kommentator ved Morgenavisen Jyllands-Posten, Ralf Pittlekow, skriver søndag den 11. februar, om Charlie Hebdo-sagen i Paris.
Pittelkow, var tilstede under retssagen. Pittelkow var i Paris, da hans og Karen Jespersen´s bog "Islamister og naivister" udkom på fransk , netop i de dage retssagen fandt sted.
I forbindselse hermed, skriver Pittelkow en kommentar under overskriften "Naivister og ytringsfrihed" bl.a følgende:
" Politiken har, ligesom andre naivister, et alvorligt problem, som træder tydeligt frem i forbindelse med sagen mod Charlie Hebdo.
Problemet er både moralsk og intellektuelt.
Moralsk har man svigtet i kampen mod ytringsfriheden. Intellektuelt går det gruelig galt, når man skal forsøge at forsvare dette.
Tag nu en kommentar fra udenlandsredaktør Michael Jarlner i gårdsdagens Politiken.
Jarlner har ingen indvendinger mod, at Charlie Hebdo har bragt to af JP`s tegninger.
Samtidig har Politiken kritiseret JP for at bringe disse tegninger. Det havde slet ikke noget med ytringsfrihed at gøre, hedder det. Men hvad er forskellen på tegningerne i JP og tegningerne i Charlie Hebdo?
Der er selvfølgelig ingen. Jarlner bygger alene på et postulat om, at JP havde uædle hensigter med at bringe tegningerne, mens Charlie Hebdo tilsyneladende har ædle hensigter.
Hans reelle konklusion er således følgende:
Den juridiske ytringsfrihed gælder pricipielt alle. Men kun de, der ifølge Politiken har de rigtige hensigter og meninger, er moralsk berettiget til at bruge den i praksis.
Principløsheden er total.
Hvis der skulle være mindste konsekvens i Politikens holdning, skulle det naturligvis også have leveret et hårdt moralsk angreb på Charlie Hebdo for at have bragt tegningerne.
Jarlner var i Paris, og han kunne passende være stået frem og have gjort det der. Men det blev ikke til så meget som en frygtsom hvisken. Jarlner kan ikke komme uden om, at islamismen er i fremmarch i Europa. Men ifølge ham udgør den ikke nogen særlig trussel mod ytringsfriheden.
Kristne grupper angriber jo også ytringsfriheden, hedder det. Hvornår var det nu lige vi havde en kristen pendant til den verdensomspændende Muhammed-krises trusler og voldsomheder?"
Ja, Dagbladet Politiken er kommet ud i en pricipiel sump.
Den hovedansvarlige for dette ynkelige kapitel på Viggo Hørup´s avis, er -alene - chefradaktør Tøger Seidenfaden.
Kilde:Morgenavisen Jyllands-Posten søndag den 11. februar 2007.
Kommentator Ralf Pittelkow.
|