En af de skarpeste og mest nederdrægtige kritikere af Morgenavisen Jyllands-Posten under Muhammed-krisen, var chefredaktøren på Viggo Hørup´s (1841-1902) dagblad Tøger Seidenfaden.

 Denne arogante frankofil, ville ikke på nogen måde medgive JP det mindste forsvar for ytringsfriheden, men tillod sig at skyde JP de laveste motiver i skoene.

Dette frankofile koryfæ havde en helt anden dagsorden.

Nu var chancen der for at "brændmærke" Morgenavisen Jyllands-Posten som et fremmedfjendtligt organ.

Intet argument var for sølle. Her blev den politiske korrekthed udstillet hver eneste dag. Begreber som selvcensur, var noget hjernespind der hørte hjemme på Ravnsbjergbakken i Viby J.

På Rådhuspladsen i København, der sad Tøger Seidenfaden og fedtede for de totalitære islamiske imamer.

Det var en trist oplevelse at læse Dagbladet Politiken i denne periode!!

 Under retssagen i Paris, mod det franske satiriske magasin Charlie Hebdo, onsdag og torsdag,  kom Tøger Seidenfaden til at indgå i kulturredaktør Flemming Rose´s vidne-forklaring.

 Herom skriver Flemming Rose følgende i JP fredag den 9. februar.

 "Szpiner og hans hold af advokater stikker også til vores motiver.

Jeg har på opfordring af Charlie Hebdos forsvarer holdt et længere foredrag om baggrunden for offentliggørelsen af tegningerne, om den snigende selvcensur og om mine dissidentvenner i Sovjetunionen, som sad i lejr for at have hånet, spottet og latterliggjort en politisk ideologi.

 "Jamen nogle af dine kolleger i Danmark er af en anden opfattelse," siger en af sagsøgers advokater og vifter med en avisartikel på fransk, hvor de 12 tegnere og Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden er citeret for, at der alene var tale om en provokation for provokationens skyld, og at det ikke handlede om selvcensur og ytringsfrihed, men om forhånelse af et trængt mindretal.

 Jeg må fortælle advokaten, at ingen af de to citerede var tilstede på redaktionsmødet, da beslutningen om at offentliggøre tegningerne blev truffet, og at den citerede tegner før offentliggørelse i en mail til mig erklærede sin opbakning til projektet.

 Seidenfadens Indsats

 Tænk, fundrer jeg, at Tøger Seidenfadens fordrejninger og usandheder om vores motiver for offentliggørelse af tegningerne ender med at figurere som et vægtigt argument for at knægte ytringsfriheden i Frankrig.

 Gad vide om Seidenfaden er beæret over at være blevet tildelt en sådan rolle?

 Jeg håber det ikke, men i virkeligheden kaster den franske retssag et klarhedens lys over Seidenfadens famøse indsats i hele dette forløb.

Han har desværre i sin iver efter at agere politisk opposition til den siddende regering forrådt de publicistiske idealer, som burde ligge til grund for enhver chefredaktørs virke. Det har flertallet af Seidenfadens ligesindende i den franske debat heldigvis ikke gjort, og tak for det."

 I forbindelse med retssagen har journalist og dokumentarfilminstruktør Claude Lanzmann udtalt følgende:

 "Hvis Charlie Hebdo dømmes, skal hele Frankrigs historie skrives om. Vi vil blive et folk med mundkurv"

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten fredag den 9. februar 2007.

         Kulturredaktør Flemmnig Rose