07.10.2021

Regeringen styrker Danmarks bidrag til Frontex

Forfatter:



Logo - Udlændingestyrelsen

Nyt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Topbillede

 

 

 

Regeringen styrker Danmarks bidrag til Frontex

 

Regeringen ønsker at komme irregulær migration til livs. Det kræver et slagkraftigt Frontex ved EU’s ydre grænser. Regeringen har derfor be-sluttet at styrke bidraget til Frontex i 2022 og tilbyde et nyt og omfat-tende bidrag i 2023.

 

 

 

Danmark er blandt de største bidragsydere til Frontex i forhold til sin størrelse. Udenrigspolitisk Nævn er i dag blevet orienteret om, at regeringen ud over allerede tilmeldte bidrag i 2022 har besluttet at tilbyde Frontex udsendelse af et Defender-overvågningsfly i ca. 30 dage i 2022.

 

Udenrigspolitisk Nævn er samtidigt blevet orienteret om, at regeringen også i 2023 vil tilbyde Frontex et omfattende kapacitetsbidrag bestående af følgende:  

  • Et køretøj med termisk observationsudstyr (op til 6 måneder)
  • Forlængelse af Forsvarets og politiets fælles patruljebådsbidrag indtil udgangen af januar 2024
  • Et Challenger-overvågningsfly (to perioder af ca. 30 dage)
  • Et Fennec-helikopterbidrag (op til 6 måneder)

Danmarks bidrag til Frontex indgår som et element i regeringens samlede ambitioner om et nyt asylsystem, hvor flere flygtninge hjælpes tættere på konflikterne, og menneskesmugling til Europa bekæmpes.

 

Regeringen har tidligere i år tilbudt Frontex en række bidrag for 2022, herunder udsendelse af et Challenger-overvågningsfly, et køretøj med termisk observationsudstyr og en Fennec-helikopter samt forlængelse af Forsvarets og politiets fælles patruljebådsbidrag indtil udgangen af januar 2023.

 

Ud over kapacitetsbidragene deltager Danmark også aktivt i Frontex’ operationer gennem personelbidrag.

 

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye siger: 

 

”Regeringen arbejder for et nyt asylsystem, hvor vi har kontrol med indvandringen. Menneskesmuglere skal ikke have frit spil. Jeg er derfor glad for, at vi nu sender flere fly og andet udstyr til Frontex. Den ydre grænse er også Danmarks grænse, og vi skal bidrage til, at den håndhæves.”

 

Fakta

  • Kapacitetsbidrag til Frontex er frivillige.
  • Medlemsstaterne har fra 2021 pligt til at bidrage med langtids- og korttidsudsendelser (hhv. 2 år og 1-4 mdr.) til Frontex’ nye stående korps, der i 2027 skal have op til 10.000 medlemmer.
  • Danmarks personelbidrag stiger fra 8 langtids- og 70 korttidsudsendte i 2021 til 29 langtids- og 106 korttidsudsendte i 2027. De danske udsendte til Frontex kommer fra Rigspolitiet, Forsvaret og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

 

 

 

 

 

 

 

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810